Analyse

Indledningen og afslutningen skaber en ramme om fortællingen

Fortællingens indledning har ikke et kapitelnummer. Den adskiller sig fra de øvrige dele af bogen ved at være et tilbageblik på fortællerens opvækst. Her er fortælleren på afstand af begivenhederne.   

Indledningen er i øvrigt præget af, at fortælleren forestiller sig noget, som ikke er sket. Nemlig hvordan hans fars begravelse vil udfolde sig, og hvordan han selv vil have svært ved at holde en tale til den. Vi kan se det af den grammatiske tid som er førfremtid, der dannes ud fra verberne “ville” og “blive”: 

Der ville ikke blive noget gravøl efterfølgende, for min far har ikke mange venner. Alle ville køre hjem fra kirken og fortsætte livet, hvor de slap. (indl.)

Vi kan se, at fortælleren forestiller sig en mulig fremtid. Noget som ikke er sket, og som måske slet ikke vil ske på den måde. 

Forestillingen om en mulig fremtid kobler indledningen til bogens sidste kapitel. Her forestiller fortælleren sig, at hans far i fremtiden vil leve alene i familiens hus, mens resten af familien har forladt ham. Igen slår den grammatiske tid om i fremtidsform, men dog også med enkelte sætninger i nutid:

I morgen vil han måske vågne op til et helt tomt hus, tænkte jeg. Glasset med den stærke sennep vil stå fremme på køkkenbordet fra morgenen før. Han vil tage sin blå kedeldragt på og spise en mad med russisk salat eller ost. Drikke en kop kaffe og ryge en cigaret, som han selv ruller på maskinen, der står på spisebordet. Nogle morgener vil kaffemaskinen stadig stå tændt, når han går ud ad døren. Han er glemsom, og det er et held, glasset aldrig er sprunget. (Afsl.)

Indledning og afslutning kobles altså sammen, fordi de begge handler om en mulig fremtid. På den måde skaber de en ramme om bogens fortælling. I denne ramme bliver fortællerens negative følelser over for hans hjemstavn, hans barndomshjem og især hans far gjort meget tydelige...