Personkarakteristik

Her får du hjælp til at analysere personerne i Hvis der skulle komme et menneske forbi af Thomas Korsgaard. 

Først går vi tæt på bogens hovedperson, Tue. Vi ser på hans udvikling og forholdet til de andre personer i bogen, særligt hans familie og veninden Iben. 

Derefter ser vi nærmere på forældrene, Lars og Lonny. Her har vi fokus på deres måde at opdrage og drage omsorg for deres børn. Vi ser på de sociale, økonomiske og psykologiske problemer, som præger dem.

Til sidst giver vi et kort overblik over bogens bipersoner. Vi ser på de roller, som de spiller i forhold til hovedpersonen og familien. Mange af bogens bipersoner er hovedsageligt med for at skildre miljøet og har ikke direkte indflydelse på handlingen. Derfor har vi alene fokus på de vigtigste af dem.

Uddrag fra siden om bipersoner:

Tues forhold til mormoren Ruth er et af de få lyspunkter i Tues barndom. Hun holder meget af ham, hvilket ses i hendes stue, hvor Tues billeder dominerer i forhold til billeder af de øvrige børnebørn. Hun giver både Tue og hans mor penge for at hjælpe dem.

Hendes kontakt med Tue er dog begrænset til kortere ferieophold. Derudover passer hun Tue og hans søskende, da deres mor bliver indlagt på hospitalet (Kap. 3).

Hun er ikke længere sammen med Lonnys far, men gift med Oluf Petter, kaldet O.P. I løbet af handlingen fejrer de sølvbryllup sammen. Vi hører, at O.P. har “slået tænderne ud” på Lonnys far, fordi “Han var alkoholiker.” (Kap. 9). Det antydes altså at faren er død. Men vi hører det ikke direkte.

Vi ved altså ikke præcis, hvad der sket under Lonnys opvækst, men det lader til at have været en vanskelig barndom, hvor hun nok har følt et stort omsorgssvigt. Mormoren forsøger på sin vis at kompensere for det ved konstant at give Lonny penge, selvom hendes mand O.P. ikke vil have det.

Mormoren og O.P. repræsenterer et kedeligt træk ved miljøet, hvor næsten alle ryger, drikker og spiser dårligt. Mormorens mand, O.P., er et godt eksempel. Trods sine hjerteproblemer spiser han voldsomme mængder af slik og kager, og han henter ofte nye forsyninger ved at køre til Tyskland. Det fører til, at han må have en operation efter et hjerteanfald...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind