[13]

Hvis der skulle komme et menneske forbi

Her får du hjælp til at analysere og fortolke romanen Hvis der skulle komme et menneske forbi (2017) af Thomas Korsgaard. Vi gennemgår de vigtigste elementer af romanen, som det er godt at have med i analysen. Du får et resumé af romanen, og vi hjælper dig med at fortolke og perspektivere den. 

Hvis du gerne vil have et hurtigt overblik over analysen og fortolkningen, kan du læse vores noter. Du får også arbejdsspørgsmål, som du kan bruge til at arbejde med romanen på egen hånd.

Her kan du se vores generelle råd om brugen af analysehjælp.

Uddrag

Her kan du læse et uddrag af analysehjælpen:

Titlen udtrykker kritik af omverdenens passivitet

Bogens titel Hvis der skulle komme et menneske forbi findes som en replik i handlingen. Det er mormorens mand, Oluf Petter, der siger replikken. Tue, som er på ferie hos dem, bemærker, at de har rigtigt meget slik i huset, og Oluf Petter svarer ham:

Det er godt at have noget liggende, hvis der skulle komme et menneske forbi. (Kap. 17).

Svaret fremstår som en dårlig undskyldning for Oluf Petters usunde livsstil og voldsomme forbrug af sukker. Dermed bliver det en slags facade, han stiller op for at skjule den virkelige hensigt med at have en masse slik i huset. Han agter at æde alt selv. På et dybere plan lader det sukkerholdige slik ham måske dulme smerterne over et dårligt liv. 

Hovedparten af handlingen foregår i barndomshjemmet, hvor børnene tydeligt vokser op under dårlige sociale forhold. Det gør, at vi kan tolke titlen som et udtryk for, at omverdenen ikke griber ind. Der kommer ikke “et menneske forbi”, som kunne gøre en forskel for børnene i familien. 

Mennesket kunne være læseren, som kommer forbi forfatterens barndomshjem og chokeres. Titlen kan derfor være et opråb til læseren om at gøre noget for at ændre samfundet, så lignende opvæksthistorier ikke gentager sig. Det står i en ironisk kontrast til O.P.s brug af udtrykket: her spiser mennesket bare noget slik, hvis det skulle komme forbi de udsatte mennesker.

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind

Hvis der skulle komme et menneske forbi

[13]
Bedømmelser
  • 04-03-2024
    Givet af HTX-elev på 3. år
  • 17-12-2023
    Givet af 3.g'er på STX
  • 06-06-2023
    Givet af 1.g'er på STX
  • 09-11-2022
    Givet af HF-elev på 1. år