Analyse
Her får du hjælp til at analysere novellen “Ane-Mette”. Den er skrevet af Henrik Pontoppidan i 1899 og udgivet i første bind af tekstsamlingen Fortællinger. Analysen ser nærmere på:
Hvis du har brug for mere hjælp til analysen, kan du bruge vores vejledning til novelleanalyse:
Denne analysemodel til noveller er tænkt som en hjælp til dig, der skal analysere en novelle i dansk. Den kan bruges som inspiration til alle typer af noveller, og den er god, uanset om du skal skrive opgave eller skal til eksamen.
Her kan du læse et uddrag fra analysehjælpen:
Helt generelt er miljøbeskrivelsen i “Ane-Mette” kritisk. Det hænger sammen med, at novellen stammer fra det moderne gennembrud og forsøger at italesætte nogle sociale problemer i samfundet.
Denne kritik kommer til udtryk på flere måder. For det første sker det gennem novellens store fokus på kontraster i miljøet. Elsebeth fremstår fx fattig og socialt isoleret, mens Anders Jensens familie er rig og støttes af landsbyens fineste folk. Og mens Kjesten får en storslået og værdig begravelse, bliver Ane-Mette gravet op, så hendes mor må snige sig til at genbegrave hende, igen helt uden ceremoni. De store kontraster virker næsten absurde og er derfor med til at udstille, hvor socialt uretfærdigt samfundet er.
For det andet udtrykkes novellens kritik gennem det faktum, at synsvinklen og sympatien ligger hos Elsebeth. Via den alvidende fortæller får vi indblik i, hvor hårdt et liv hun har haft. Anders Jensen og hans familie oplever vi til gengæld kun udefra. Derfor bliver det sværere at have sympati med dem.
Endelig udtrykkes kritikken også ved, at fortælleren beskriver den store opmærksomhed omkring Kjestens begravelse som overdreven. Fortælleren beskriver blandt andet, at degnen klæber “med udtryksfuld Deltagelse” til de rige, sørgende forældre. I næsten ekstrem grad giver han altså udtryk for, at han føler med forældrene. Han leder også salmesangen med “et saa ødselt Forbrug af Stemmekraft, som om han var betalt for det . . . hvad han forøvrigt ogsaa var”. Degnen synger overdrevet højt, fordi han har fået gode penge for det.
