Fortælleteknik

Fortælleren er en alvidende tredjepersonsfortæller

“Ane-Mette” af Henrik Pontoppidan fortælles af en alvidende tredjepersonsfortæller. Det alvidende aspekt kommer til udtryk ved, at fortælleren har overblik over tid og sted. Fortælleren har fx overblik over Niels Nilens liv og død og kan fx fortælle, hvordan manden mave senere blev udstillet. Derudover indledes novellen med en detaljeret beskrivelse af kirken og stedet, den ligger. De mange detaljer giver næsten fornemmelsen af, at fortælleren er en af de lokale fra egnen. 

Derudover kommer det alvidende aspekt til udtryk ved, at fortælleren har indsigt i personernes følelser og tanker. Synsvinklen ligger primært hos Elsebeth, så det er mest hendes indre, vi får adgang til. Vi hører fx, at hun har følt sig “fortumlet af Skam” over ikke at have grædt ved sin datters død. 

Men enkelte steder anes det også, at fortælleren har indsigt i, hvad folk på egnen generelt tænker og mener. Fx hører vi, hvad den generelle holdning til Elsebeth er:

Iøvrigt havde ikke mange den Gang nogen Tanke tilovers for den stakkels Moder som sa...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind