Fortolkning, tema og budskab

Når vi arbejder med tekster fra det moderne gennembrud, taler vi ofte om ‘de tre k’er’ (køn, kirke, klasse) som typiske temaer. I “Ane-Mette” af henrik Pontoppidan er det de sidste to, der er omdrejningspunktet.

Temaet klasse: En kritik af samfundets uretfærdige klasseskel

“Ane-Mette” handler om en begravelse, men på et større plan handler novellen om de enorme og uretfærdige klasseforskelle, der eksisterer i 1800-tallets samfund. Denne tematik kommer til udtryk på flere måder. 

Først og fremmest bidrager novellens fortælleteknik til, at vi får øjnene op for de fattiges elendige livsvilkår. Fx ligger både synsvinklen og novellens sympati hos den fattige Elsebeth. Vi hører om hendes forfærdelige ægteskab til den alkoholiserede Niels Nilen og tabet af den førstefødte datter. Den alvidende fortæller giver os indsigt i Elsebeths tanker og følelser. Derfor ved vi, at hun selv tyve år efter datterens død er plaget af skam over ikke at have kunnet give sin datter den begravelse, hun fortjente. Det er tydeligt, at Elsebeths fattigdom er en kilde til lidelse for hende og hendes familie.

Derudover gør novellens brug af kontraster, at temaet om klasseskel træder frem. Dette ses særligt i novellens sociale miljø, hvor den fattige Elsebeth og den rige Anders Jensen repræsenterer to modsætninger. Begge har mistet en datter, men Elsebeth havde kun råd til den allermest skrabede begravelse til Ane-Mette, mens Anders Jensens Kjesten får en storslået begravelse med hele landsbyens deltagelse. Kjesten skal oven i købet overtage Ane-Mettes grav, som Elsebeth ikke har råd til at forlænge. Dermed bliver det tydeligt, hvordan de fattige i samfundet må vige pladsen for ...