Ane-Mette

I denne analysehjælp giver vi dig hjælp til at forstå, analysere og fortolke novellen “Ane-Mette”. Den er skrevet af Henrik Pontoppidan og udgivet i tre forskellige udgaver. Vi bruger den sidste fra 1899, fordi det er langt den mest benyttede udgave.

Novellen handler om den fattige Elsebeth, Niels Nilens brud, som for anden gang må tage afsked med sin afdøde datter, Ane-Mette. Datteren døde som 3-årig for omkring 20 år siden. Nu må resterne af hende graves op, fordi Elsebeth ikke længere har råd til at betale for gravstedet. I stedet bliver gravstedet overtaget af den nyligt afdøde rigmandsdatter Kjesten. Elsebeth begraver i det skjulte sin datter på ny i en lille krog på kirkegården, mens Kjestens store begravelse udspiller sig i baggrunden.

Analysehjælpen indeholder et resumé af novellen og baggrundsinformation, som hjælper dig til at forstå novellen.

I afsnittet med baggrundsinformation kan du finde informationer om de forskellige udgaver af novellen, om gravsteder og om novellens forfatter, Henrik Pontoppidan. Derefter kommer en side, hvor du kan læse en udgave af teksten med ordforklaringer.

I analysehjælpen finder du også en liste med arbejdsspørgsmål, som du kan lade dig vejlede af, hvis du selv vil øve dig i at analysere. Derefter følger en grundig analyse af alle de punkter, der normalt indgår i en analysemodel. Afslutningsvist har vi lavet en samlet fortolkning, hvor vi kommer ind på novellens budskab og tema, og bagefter følger et afsnit om perspektivering.

Du får her et uddrag af analysehjælpen:

Tema

Temaerne i “Ane-Mette” er klasseforskelle og værdighed. På grund af fortællerens kritiske blik kan vi se absurditeten i de store klasseforskelle og de fattiges manglende værdighed. Niels Nilens mavesæk udstilles, som om han ikke var andet end en forsøgskanin. Elsebeth betragtes ikke som et selvstændigt individ, men blot som Niels Nilens kone. Den manglende værdighed viser sig dog særligt ved, at de fattige ikke får et værdigt farvel.

Kirken er også et vigtigt tema i ”Ane-Mette”. Kirken burde netop være det sted, hvor de socialt udsatte kunne søge trøst, men i stedet fremstilles kirken som en institution, som bidrager til den store sociale ulighed.

I novellens miljøbeskrivelser er der fokus på kontraster. De store kontraster fremstiller absurditeten, uretfærdigheden i klasseforskellene og den sociale ulighed. På grund af kontrasterne bliver det tydeligt, at en værdig begravelse alene afhænger af social status og penge, og det bliver også tydeligt, at fortælleren forholder sig kritisk over for den sociale ulighed.

På grund af fortællerens kritiske blik på miljøet får vi øje på absurditeten og uretfærdigheden i klasseforskellene. Den kritiske tilgang til miljøet medvirker til at sætte problemer under debat. Novellen skildrer uretfærdigheden i de sociale forhold, og som læsere vil vi derfor danne os en kritisk mening om forholdene.