Lynanalyse

På denne side får du en lynanalyse af Henrik Pontoppidans novelle “Ane-Mette”. Har du begrænset med tid, kan du nøjes med at læse denne side. Men du kan også bruge den til at få et hurtigt overblik, før du læser resten af webbogen.

Analyse af “Ane-Mette”

Elsebeth har haft et hårdt ægteskab og har mistet sin førstefødte datter 

Hovedpersonen i “Ane-Mette” er den fattige Elsebeth, der har været enke, siden hendes mands død for fire år siden. Novellen har både et nutids- og et fortidsspor. Det er i fortidssporet (der består af flashbacks), at vi hører om Elsebeths ægteskab med Niels Nilen og om datteren Ane-Mettes død. 

Niels Nilen var dybt alkoholiseret og skyede ingen midler for at få råd til brændevin: “Da flaaede han den sidste Las af sine Børn og plyndrede Huset derhjemme indtil Bundbræderne i Sengene.” Misbruget gjorde ham altså til en dårlig ægtemand og far og kastede familien ud i endnu større fattigdom. Faktisk var Niels Nilens eneste ‘bedrift’, at hans mave blev udstillet efter hans død som eksempel på, hvor meget man kan ødelægge en krop med druk.

Det var under en af Elsebeths mands drukture, at deres førstefødte, den treårige Ane-Mette, døde af en febersygdom. Niels Nilen skabte kaos i familien, så Elsebeth aldrig fik overskud til at græde over datteren. Barnet fik en hurtig og billig begravelse, da der ikke var overskud til andet.

Elsebeth fremstår som en ensom skikkelse, der trods sin nød aldrig har fået støtte fra nogen:

Iøvrigt havde ikke mange den Gang nogen Tanke tilovers for den stakkels Moder som sad ude paa Marken med fire Børn i en faldefærdig Hytte og kæmpede en stum Kamp for Livet. Hun var fremmed der paa Egnen, og i sin Ærekærhed talte hun aldrig selv til nogen om, hvad hun led. 
Men endnu sad der dybe Mærker af disse Aars forsmædelige Elendighed i hendes ejendommeligt langagtige, maskestive Ansigt, hvis Udtryk Sorg og Slid og Sult tidligt havde ældet og sløvet.

Hun har været for stolt til at tigge andre om hjælp. Det viser, at hun har mere karakterstyrke end sin afdøde mand, der gerne tiggede sig til alkohol. Men det ulykkelige ægteskab og fattigdommen har gjort, at den Elsebeth, vi møder i nove...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind