Sprog

Den sproglige stil i “Ane-Mette” er både høj og lav. Den høje stil og billedsproget skaber en stemning. Den lave stil gør novellen realistisk. Der er særligt meget billedsprog i præsentationen. Med billedsproget fremstilles landskabet levende og indbydende, og der opstår en meget idyllisk stemning. På den anden side rummer billedsproget også kontraster, som bryder idyllen.

Den sproglige stil er både høj og lav

Når vi taler om den sproglige stil, skelner vi mellem høj stil og lav stil. Vi kalder den sproglige stil høj, når stilen adskiller sig betydeligt fra hverdagssprog. Vi kalder stilen lav, når sætningerne er præget af hverdagslige udtryk og talesprog. I “Ane-Mette” ser vi både den høje og den lave stil.

I begyndelsen af novellen er den sproglige stil høj, dvs. sproget er præget af lange sætninger og billedsprog:

Men rundt omkring Aasen breder Landet og Fjorden sig i milevid Forening for ens Øjne, og i Vest — hvor Brinken sænker sig stejlt og vildt — svæver Blikket ud over en stor, inddæmmet, nu ganske tilgroet Fjordvig opfyldt med høje Rør og Siv, over hvis bølgende Flade der i det sildige Efteraar lægger sig de vidunderligste Toner af Gult og Rødt og Orange, o...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind