Diskussion og perspektivering

Den sidste store del af din opgave, inden konklusionen, er diskussionsdelen. Det er her, du skal besvare den diskuterende del af problemformuleringen. At lave en god diskussion (som ikke bare bliver en redegørelse) tæller meget op i bedømmelsen af din opgave.

Som det sidste i din DIHO skal du kæde dine danskfaglige og dine idéhistoriefaglige analyser sammen. Det er her, det for alvor bliver interessant! 

Skriv en god diskussion

En god diskussion i opgaven er ikke bare ’en sludder for en sladder’ om emnet. I diskussionen skal du derimod samle trådene fra redegørelsen og analysen – og derudfra vise dine faglige evner til at udlede pointer og perspektiver på emnet. 

Hold fokus: Hold fokus på dit emne og din problemformulering. Særligt på kravene til den diskuterende del af problemformuleringen. En oplagt måde at holde fokus på er at diskutere, hvordan dine analyser og fortolkninger kan pege på en overordnet besvarelse af din problemformulering. 

Sammenlign: Det skaber ofte en god diskussion at stille to af de centrale holdninger op over for hinanden og sammenligne dem. Det skal selvfølgelig være centrale holdninger, som du har arbejdet med i enten redegørelsen eller analysen af din opgave. Du kan også sammenligne og diskutere to historiske fremstillingers forskellige holdninger til emnet. I forhold til dansk kan du diskutere og tolke, hvordan din primærtekst passer ind i en litteraturhistorisk periode/en skrivestil/forfatterens øvrige værker.

Fokuser på konsekvenser: Hvis dit emne og problemformulering handler om historiske begivenheder eller forhold, som stadigvæk har indflydelse på vores nutid, kan det være en god idé at diskutere den indflydelse. Hvad betyder besættelsestiden fx for vores nuværende opfattelse af Danmark?

Inddrag dine kilder: Det er vigtigt, at du inddrager dine kilder i diskussionen. For på den måde skaber du en god sammenhæng mellem dine analyser og din diskussion. Du skal huske at underbygge din diskussion med kildehenvisninger. Brug også meget gerne citater.

Du må ikke gøre diskussionen personlig. Din diskussion skal ikke handle om, hvad du har fået ud af at læse teksten, eller hvad du mener om den. Så derfor skal du ikke bruge udtryk som ”jeg synes” eller ”jeg mener”. Derimod skal din diskussion fokusere på nogle faglige perspektiver, som du fx har fundet inspiration til i de historiske fremstillinger eller i din øvrige sekundærlitteratur.

Eksempel

Noget af det særlige ved de unge i tresserne var, at de var den første generation, som for alvor havde tiden og friheden til at leve et ungdomsliv, og dette gav dem en helt anden selvbevidsthed end tidligere generationer. De var vokset op med, at forbrug og opsving var en selvfølge, og de ville ikke længere finde sig i lærernes enevælde og autoritære stil. Men er det de unges øgede frihed og utilfredsheden blandt de studerende på universiteterne, der ...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind