Besættelsen

Besættelsen er en betegnelse for en femårig periode fra 1940-45, hvor Danmark var besat af Tyskland under Anden Verdenskrig. Besættelsen begyndte den 9. april 1940 og sluttede den 5. maj 1945, da det om aftenen den 4. maj blev annonceret, at Tyskland havde overgivet sig.

Man kalder også perioden for "besættelsestiden" eller "den tyske besættelse af Danmark".

Besættelsestiden fik stor indflydelse på stort set alt i Danmark. Danmark blev udfordret både politisk, økonomisk og socialt under besættelsen, fordi landet i praksis var underlagt en anden stat, nemlig Tyskland. I 1943 ophørte det politiske system med at fungere i Danmark, og næsten alt foregik nu på tyskernes præmisser.

Besættelsestiden blev hurtigt efter befrielsen en omdiskuteret periode, for ikke alle var enige i, hvordan besættelsestiden burde beskrives. Derfor indgår besættelsestiden ofte også som en fast del af undervisningen i Historie.

I dette kompendium hjælper vi dig med at forstå:

Uddrag fra siden om samarbejdspolitikken:

Danmark fik lovet politisk uafhængighed af Tyskland – altså at den danske regering og hele det forfatningsmæssige system af konge, rigsdag og domstole kunne fortsætte. Desuden blev man lovet en bevarelse af den "territoriale integritet", hvilket var en foreløbig forsikring om, at Tyskland ikke som andre steder krævede en grænserevision for at bringe tyske mindretal "hjem i Riget". Med andre ord kunne Sønderjylland forblive dansk.

Dette “samarbejde” fungerede i tre år indtil 1943, hvor samarbejdspolitikken brød sammen som følge af Augustoprøret, hvor den danske regering nægtede at tage imod en række tyske krav om genindførsel af dødsstraf, nye spærretidsgrænser og hårdere censor af presse af bøger. Men indtil 1943 sikrede samarbejdspolitikken, at meget kunne fortsætte som før krigen. Tyskerne begyndte dog løbende at lægge pres på den danske...