Citater, kilder og litteraturliste

I DIHO, skal du bruge dine kilder korrekt med kilde og litteraturhenvisninger. At lave kildehenvisninger er faktisk noget af det allervigtigste, fordi Idéhistorie ofte handler om at komme så tæt på den historiske sandhed som muligt vha. dokumentation, kildekritik og argumentation.

Også i Dansk er henvisninger og citater utroligt vigtige, fordi det er væsentligt at dokumentere det, man skriver. At benytte citater og kildehenvisninger korrekt er desuden en central del af at lære at skrive en større skriftlig opgave.

Det er derfor centralt, at du dokumenterer dine pointer, analyser og iagttagelser. Det vil sige, at du skal underbygge dem ved at bruge citater og ved at henvise til kilder og historiske fremstillinger i fodnoter eller parenteser.

Hvor skal du lave kildehenvisninger?

Når du skriver noget, hvor du har hentet viden fra en kilde, skal du skrive kilden med sidetal i en fodnote eller parentes i teksten. På den måde kan din lærer tjekke efter og se, at dine pointer bygger på solid viden fra dine kilder.

Du skal lave en henvisning hver gang, du bruger andres viden. Det vil sige, at du skal lave henvisninger, når du gengiver information eller fakta fra fx sekundærlitteratur i Dansk eller historiske fremstillinger. Sæt kildehenvisningen umiddelbart efter den sætning, hvor informationen indgår. 

Nogle oplysninger er almen viden, som du måske ikke har fra en kilde. Fx. at ungdomsoprøret foregik i slutningen af 1960'erne. Det behøver du ikke lave en henvisning til. Almindelige faglige begreber og metoder, som du har lært i undervisningen skal du heller ikke lave henvisninger til.  Det er kun, hvis du direkte bygger din tekst på kilder, at det er relevant. 

Det er klart, at du skal lave henvisninger, når du citerer. Her anbringer du henvisningen umiddelbart efter citatet. Husk side- eller linjetal, så din læser kan finde det helt præcise sted, hvor citatet står oprindeligt. 

Som hovedregel kan man sige: Hellere en henvisning for meget end en henvisning for lidt.

Eksempel

”De glade tressere” er et anerkendt udtryk, forbundet med epoken. Alligevel var ”Gør gode tider bedre” et udbredt motto i denne periode1.  En stærk erhvervsmæssig udvikling og investeringer i velfærd skabte et økonomisk boom i slutningen af 50’erne, hvilket igen betød forøget rigdom i middelklassen og lav arbejdsløshed i 60’erne. Med et stærkt stigende antal kvinder på arbejdsmarkedet fik flere familier nu to indkomster. I 1972 var 45 % af gifte kvinder lønarbejdere mod 18 % i 19602

Hansen 2002, s. 7
Sørensen 1995, s. 13

I eksemplet kan du se, at teksten inddrager to kilder, som er angivet i fodnoter. Kildernes oplysninger er forkortet, så det er forfatternes efternavn og udgivelsesåret samt et sidetal. Læseren kan så finde hele oplysningen ved at sl...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind