Metoder

Undersøgelsesmetoder

I de store opgaver skal du vise, at du kan lave en undersøgelse ud fra faglige metoder. Metoder er måden, du indsamler og behandler viden på i et fag. I Dansk kan det fx være forskellige analysemetoder. I Idéhistorie kan det fx være en kildekritisk metode, en etisk analyse eller en model om teknologiudvikling. 

Når du bruger bestemte metoder i en opgave som DIHO, så handler det om, at du arbejder med tingene på en systematisk måde, sådan at andre let kan se, hvilken tilgang du har valgt. I de følgende afsnit kigger vi på metoderne i Dansk og Idéhistorie for at give dig et overblik og nogle gode idéer til, hvordan du kan bruge fagene i din opgave.

Idéhistoriefagets metoder

I Idéhistorie arbejder man med hvordan begivenheder, idéer og genstande er i samspil og udvikling gennem historien. Metoderne i Idéhistoriepå HTX er sammensat af metoder fra universitetsfagene Almenhistorie, Idéhistorie og Teknologhistorie. Det virker måske lidt besynderligt, at HTX-faget hedder Idéhistorie, når nu det er noget andet end universitetsfaget Idéhistorie, men sådan er det nu engang.   

Fra Almenhistorie har faget den kildekritiske læsning, årsagsforklaringer og periodisering. Historiedelen af faget beskæftiger sig med historiske begivenheder og søger at forklare deres årsager, samt indpasse dem i en historisk periode.

Fra Idéhistorie kommer bl.a. begrebshistorie, kontekstanalyse og etisk vurdering. Fra Teknologihistorie kommer bl.a. LTS, trekassemodellen og Aktør-netværks analyse.

Ligesom Dansk og Historie arbejder Idéhistorie hovedsageligt med at analysere kildemateriale. Det behøver dog ikke at være udelukkende skriftlige kilder. Du vil også kunne analysere helt konkrete genstande som fx fysiske eksempler på teknologier, men også i den forbindelse vil der oftest være nogle skriftlige kilder, som du skal forholde dig til.  

Afhængigt af, hvad du skriver om i din opgave, vil du skulle bruge én eller flere af metoderne som udgangspunkt for din analyse, og du vil ofte have brug at kombinere dem. 

Vi har i analyseafsnittet under kapitlet "Opbygning" valgt at forklare fire metoder, nemlig kildekritik, analyse af sekundærlitteratur, begrebshistorie og LTS. Der findes imidlertid mange andre metoder i faget, så du bør drøfte med din lærer hvilke metoder, der kan være relevante for din opgave. 

Danskfagets metoder

I Dansk beskæftiger man sig med at analysere og fortolke ’tekster’ og sprog. Vi sætter tekster i anførselstegn, fordi tekstbegrebet i Dansk ikke kun dækker skriftlige tekster, men stort set alle former for materialer lige fra digte over billedkunst til computerspil. Derfor har danskfaget også en lang række metoder, som du kan bruge i udforskningen af tekster og sprog.

Grundlaget for at beskæftige sig med tekster i Dansk ligge...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind