Trin 4: Skriv den debatterende del

Den debatterende del handler om at overbevise

I den debatterende del af den debatterende artikel skal du overbevise læseren om dit eget synspunkt. Du skal dog også tænke over, hvordan du skaber sammenhæng med teksternes synspunkter. Dette kan du gøre ved at bruge dine egne synspunkter som en modsætning til eller en nuancering af de synspunkter, som du præsenterede i diskussionen.

Inden du går i gang med din debatterende del, kan det være nyttigt at kaste et ekstra blik på opgaveformuleringen. Her vil det nemlig ofte fremgå, at du skal inddrage eksempler fra nogle bestemte kildetekster som led i din debat, og den slags krav er vigtige at være opmærksomme på helt fra start. 

Du kan strukturere dit debatterende afsnit sådan:

  1. Start med et konkret eksempel
  2. Præsenter dit synspunkt og argumentér for det
  3. Overvej de modsatte synspunkter
  4. Lav en skarp formulering til sidst!

Nedenfor vil vi gennemgå de forskellige dele af strukturen.

1. Start med et konkret eksempel

En god måde at starte debatten på er ved at opstille et konkret eksempel, som kan vise, at synspunkterne i teksterne burde være mere nuancerede eller måske er forkerte. Det kan dog også være et eksempel, som støtter yderligere op om tekstens synspunkt(er). Du kan finde på eksemplet selv eller hente det i en af teksterne. Eksemplet skal gerne lede frem til dit eget synspunkt om emnet.

Gode formuleringer til konkrete eksempler kan være ”Erfaringer viser imidlertid, at….”, ”Et eksempel fra den virkelige verden, der tydeliggør…”, ”En helt anden måde at få sit budskab ud på, oplever vi…”, ”Jeg har selv på nærmeste hold oplevet…” eller ”Et helt konkret eksempel er…”

Eksempel

Spørgsmålet er dog, om Hendricks har ret i, at grimt sprog er et særligt træk for de sociale medier. Coachen Tom Andkjær fortæller i en video på Facebook, hvordan han blev svinet til og truet af nogle unge indvandrere, som han irettesatte for at springe over i køen til Fona i Kolding Storcenter (Andkjær 2016). Andkjær mener...

I uddraget herover kan du se, hvordan vi bruger et eksempel fra tekstmaterialet til at skyde det debatterende afsnit igang. 

2. Præsenter dit synspunkt og argumenter for det

Efter din præsentation af det konkrete eksempel, er det vigtigt, at du går i dybden med dit synspunkt og argumenterer for det. Her kan du eventuelt starte med en kort og præcis præsentation af synspunktet, som du vil argumentere for. 

Du kan dog også vælge en omvendt rækkefølge, hvor du lader din argumentation lede frem til præsentationen af synspunktet, begge dele kan fungere. Det vigtigste er, at læseren ikke er i tvivl om, at du nu er i gang med at udfolde dit eget synspunkt og ikke længere blot gennemgår ...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind