Trin 3: Skriv den diskuterende del
Lav en god struktur på diskussionen
I den diskuterende del af den debatterende artikel skal du udvælge de vigtigste synspunkter fra teksten/teksterne og sammenfatte dem for læseren, så du skaber et godt overblik over emnet. I nogle tilfælde bliver du bedt om at fokusere din diskussion særligt på én af teksterne, mens du andre gange skal sammenligne synspunkter fra forskellige tekster.
Det diskuterende afsnit kan du fx strukturere på denne måde:
- Præsentér konteksten
- Gennemgå de centrale synspunkter fra teksten/teksterne
- Inddrag evt. supplerende synspunkter, som du selv formulerer
- Inddrag konkrete eksempler til at illustrere synspunkterne
- Skab overgang til det debatterende afsnit
Rækkefølgen på punkterne kan sagtens varieres lidt. Det afhænger blandt andet af opgaveformuleringen, der som nævnt typisk fortæller, hvilke tekster som er særligt relevante for diskussionsdelen af besvarelsen.
1. Præsentér konteksten
Det er vigtigt, at du begynder din diskussion med kort at præsentere konteksten for debatten. Konteksten vil sige den sammenhæng, som teksterne har formuleret deres synspunkter i forhold til. Det kan fx være en nutidig offentlig debat, et aktuelt politisk forslag eller en vigtig historisk begivenhed. Det er relevant for din læser at kende lidt til konteksten, da det ellers kan være svært at forstå synspunkterne fra teksterne.
En del af din præsentation kan eventuelt væves ind i indledningen til din artikel.
I eksemplet kan du se, hvordan vi har brugt indledningen til at præsentere hovedteksten og give et kort overblik over den kontekst, som den indgår i.
2. Sammenfat synspunkter fra teksten/teksterne
I denne del skal du finde de vigtigste synspunkter, eksempler og argumenter fra teksten og sammenfatte dem for din læser. Når du sammenfatter et vigtigt synspunkt, så kan det være relevant med et direkte tekstcitat, som viser selve synspunktet. Du skal komme ind på følgende:
- Hvad er synspunktet? (inddrag evt. et kort citat fra teksten.)
- Hvordan underbyg