Reklamekampagne

Begrebet kampagnefilm bliver i nogle sammenhænge også brugt om reklamefilm, som indgår i en større reklamekampagne. Vi har dog valgt at dække reklamefilm i et særligt kompendie, da der er en række virkemidler og analysebegreber, som er specifikke for netop denne undergenre.

Du kan læse om analyse af reklamefilm her

Her kan du læse et uddrag fra vores vejledning til reklameanalyse.

Mange reklamefilm anvender humor og ironi som virkemidler. Humor kan være særligt effektivt i reklamefilm, fordi det både er med til at fange modtagerens opmærksomhed og fastholde deres interesse gennem hele reklamefilmens forløb. Humor kan også give et indtryk af, at afsenderen ikke tager sig selv alt for alvorligt. Det kan være en vigtig strategi, når en virksomhed prøver at opbygge et solidt brand. Endelig har humoristiske reklamefilm på internettet typisk en bedre chance for at blive virale, hvilket kan være en meget stor gevinst for afsenderen. 

Et godt eksempel på reklamer med humor som primært virkemiddel er benzinselskabet OK’s “OK støtter sporten”-reklamer. Reklamerne bygger altid på en joke om, at de lokale sportsklubber mangler penge, hvilket så får en række bizarre og overdrevne konsekvenser. Se fx “OK støtter sporten - Fodbold”

I nogle tilfælde kan du møde reklamer, som laver jokes med alvorlige eller grænseoverskridende emner. Det kan være en effektiv strategi i forhold til at skaffe opmærksomhed omkring reklamefilmen. Det kan dog også være risikabelt, fordi afsenderen risikerer en modreaktion mod reklamen, hvis modtagerne synes den er alt for upassende. Gennem tiden har der fx været stor kritisk debat om reklamer, som skaber humor ved at dyrke stereotyper af bestemte samfundsgrupper eller som spiller på voldeligt eller seksuelt indhold.

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind