Genre
Formålet med en kampagnefilm er at påvirke
En kampagnefilm er en kort video, der typisk er produceret af en interesseorganisation (fx Rådet for Sikker Trafik), en myndighed (fx Sundhedsstyrelsen) eller et politisk parti.
Kampagnefilm har et meget konkret formål: Filmen ønsker at påvirke målgruppens holdninger og handlinger via en række virkemidler. Et eksempel er Rådet for Sikker Trafik, der i en kampagnefilm ønsker at få os til at være mere opmærksomme, når vi kører bil. Rådet arbejder nemlig for færre ulykker i trafikken.
Når du analyserer kampagnefilm, skal du derfor være meget bevidst om, at filmen er lavet med en intention om at påvirke dig.
Genren kan inddeles i tre undergenrer
Der findes forskellige typer af kampagnefilm, som hver har deres egne kendetegn. Vi kan inddele genren i undergenrerne lyriske, narrative og oplysende film. Samme inddeling bruges til reklamefil...