Analyse

Her giver vi dig et overblik over vores analyse af ”Det røde Gardin”, som er en typisk novelle for Amalie Skrams sene forfatterskab. Det betyder, at den beskriver virkeligheden på en troværdig og genkendelig måde. Novellen problematiserer ægteskabet og forholdet mellem kønnene, men det er ikke udelukkende kvindens perspektiv, der følges. Derudover rummer novellen nogle mystiske symboler, der overskrider den realistiske ramme.

I vores analyse ser vi først på novellens personer. De vigtigste personer er kvinden og manden, som vi derfor fokuserer på. Vi analyserer især novellens fremstilling af deres indbyrdes forhold. Personerne er anonyme, fordi det er begrænset, hvad vi egentlig får at vide om dem. Det er snarere novellens hovedsymbol, det røde gardin, der fungerer som omdrejningspunkt i teksten.

Miljøet er knyttet til borgerskabet. Det kan vi, fordi ægteparret har tjenestefolk ansat og bor i et hjem med flere værelser. Det lader til at være et rimelig velhavende hjem, men det er begrænset, hvad vi egentlig får at vide om miljøet.

Den sproglige stil er realistisk, og der gøres brug af talesprog og sammenligninger. Sproget er virkelighedsnært, men der anvendes også nogle symboler, der giver teksten et skrækindjagende og næsten gotisk præg. Det vil sige, at novellens sprog og symboler skaber en særlig form for uhygge hos læseren. Gennem sproget bliver vi desuden indsluset i personernes tanker og adfærd.

Fortælleren kombinerer flere forskellige teknikker i sin fremstilling af historien. Novellen er overvejende fortalt scenisk, idet den udspiller sig i enkelte, konkrete scener, vi som læsere følger én for én. Der er både medsyn og bagudsyn, og synsvinklen varierer. Det giver en varieret fortællestil, og nuancerer fremstillingen af ægteskabskonflikten. Vi får nemlig adgang til både kvindens og mandens perspektiv gennem de fortælletekniske virkemidler.

Kompositionen i ”Det røde Gardin” er lineær. Historien skrider kronologisk frem, men er samtidig præget af en række spring, hvor vi pludselig hopper lidt frem i tid. Novellen begynder in medias res, og slutningen er åben, fordi læseren efterlades med en række spørgsmål. Der er mange uafklarede spørgsmål i teksten, fordi det er begrænset, hvad vi rent faktisk får at vide om, hvad der sker. Fx ved vi ikke, hvad der er årsagen til kvindens død.

Novellen er på mange måder typisk for genren. Samtidig udfordrer den de generelle genretræk ved at anvende nogle klare symboler, der trækker teksten i retning af et symbolsk, fremfor et realistisk univers. Det er atypisk for noveller fra det moderne gennembrud. På den måde kan novellen både siges at være typisk og en smule atypisk for perioden.

Vi indleder analysen med at stille en række arbejdsspørgsmål. Dem anbefaler vi dig at læse igennem som det første. Prøv at besvare så mange af spørgsmålene som du kan, og læs derefter vores svar under de enkelte analysepunkter. Det giver dig både en bedre forståelse af ”Det røde Gardin” og af, hvad det vil sige at lave en grundig tekstanalyse.

Analysen af ”Det røde Gardin” kan både bruges i din forberedelse til almindelig danskundervisning og til skriftlige opgaver.

Se også vores model til novelleanalyse: