Komposition

Kaldes også opbygning.

Historien er lineært bygget op

Handlingen i “Det røde Gardin” af Amalie Skram er bygget op som et lineært forløb. Begivenhederne fortælles i kronologisk orden, dvs. i den rækkefølge, de i virkeligheden ville foregå. Handlingen er sammenhængende og strækker sig fra én begyndelse til én slutning. Vi følger ægteparrets historie i et fremadskridende, tidsligt forløb.

Novellen indeholder ikke den type spring, hvor vi hopper tilbage eller frem i tiden for efterfølgende at hoppe tilbage til den fortalte tid igen. Men der er særligt ét markant spring, hvor vi hopper til “Et par dage senere”. Herfra skrider fortællingen videre frem som et kronologisk forløb.

Frem til kvindens død handler novellen primært om hendes tanker, adfærd og følelser. Efter kvindens død handler teksten primært om mandens reaktion på tabet af sin kone. Novellen begynder med en række overvejelser over indkøbet af det røde gardin. Derefter hører vi, hvordan kvinden forsøger at hænge stoffet op uden succes. Der går herefter nogle dage, og en morgen finder manden hende død i sengen. Dernæst følger vi hans sorgfulde adfærd, og vi erfarer til sidst, hvordan han skærer hul i det røde gardin, så den grønne flue ikke skal kravle rundt på hans kones legeme.

Virkning

Det lineære handlingsforløb medfører, at novellen opleves som realistisk. Det kronologiske forløb er i overensstemmelse med, hvordan vi oplever den virkelighed, vi selv er en del af. Det naturlige ...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind