Fortolkning, tema og budskab

Fortolkning

Du kan fortolke og forstå Amalie Skrams ”Det røde Gardin” på flere måder. Én af novellens centrale konflikter er knyttet til ægteskabet. Novellen giver et nærbillede af et borgerligt ægteskab i den periode, hvori teksten er skrevet. Vi følger kvindens besvær med at få det røde gardin anbragt, og efter hendes pludselige død, følger vi mandens reaktion herpå. Ægteskabet fremstilles som en klaustrofobisk konstruktion, der fører til kvindens død. Novellen udspiller sig inden for hjemmets fire vægge, og der lader ikke til at være nogen udvej fra den indespærring, som ægteskabet udgør.

Det er navnlig dynamikken mellem manden og kvinden, der er i centrum i novellens første del. Vi får indsigt i deres indbyrdes forhold gennem beskrivelser af deres adfærd og tanker. Kvinden kan nøjagtigt forudsige, hvordan manden vil reagere negativt på hendes indkøb af det røde stof, og han opfører sig hånligt hver gang, hun prøver at få gardinet til at tage sig godt ud i ét af værelserne i deres hjem.

Ægteparret er fanget i en negativ dynamik, det vil sige, at de strides og går hinanden på nerverne uden egentlig at få afløb for deres følelser. Så sker det pludseligt, at kvinden dør, mens manden lever videre og til sidst finder på, at kvindens lig skal svøbes ind i det rø...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind