Aristofanes' tale

Her får du hjælp til Aristofanes’ tale, som står i afsnit 189c-193e af Platons Symposion. Vi giver et resumé af talen og går derefter i dybden med analyse og fortolkning. 

Vi perspektiverer desuden talen til en moderne, romantisk opfattelse af kærlighed. Nederst på siden kan du se ordforklaringer til teksten.

Resumé

Vi giver en kort opsummering, hvor du får det hurtige overblik over Aristofanes' tale, og et fuldt resumé, som nærmere forklarer om tekstens indhold.

Mennesker var oprindelig en slags dobbeltvæsener med tre køn: mande-mænd, kvinde-kvinder og kvinde-mænd. De udfordrede guderne, og Zeus straffede dem ved at spalte dem alle i to. Det, vi kender som mennesker, er derfor halvdele, der søger efter deres anden oprindelige halvdel. Eros er menneskets længsel tilbage til denne enhedstilstand, hvilket kommer til udtryk i den lykkelige forelskelse.    

Ifølge Aristofanes er Eros menneskenes største hjælper og ven, og derfor burde han være den gud, som vi tilbeder mest. Aristofanes fortæller en myte for at forklare det:

Oprindelig var mennesker cylinderformede væsener med fire ben, fire arme og to hoveder, der vendte i hver sin retning. Der fandtes dengang tre køn: kvinder, mænd og fælleskønnede, som var en blanding af det mandlige og det kvindelige. Disse ur-mennesker var stærke og ambitiøse, og de forsøgte at komme op til guderne for at angribe dem. Derfor valgte Zeus som straf at spalte dem i to halvdele, så de blev svagere og nemme at styre.

Hvert ur-menneske blev nu til to mennesker, som vi kender dem: Enten to mænd, to kvinder eller én mand og én kvinde, alt efter ur-menneskets køn. De begyndte straks at længes tilbage mod deres urt...