Alkibiades' tale

På denne side finder du hjælp til Alkibiades’ tale, som står i afsnit 215a-222b i Platons Symposion. Vi giver et resumé, som hjælper med at forstå indholdet, og derefter får du idéer til analyse og fortolkning af talen. Nederst kan du også se ordforklaringer til teksten.

Resumé

Vi giver både en kort opsummering, hvor du får det hurtige overblik, og et længere resumé, som nærmere forklarer om tekstens indhold.

Alkibiades’ tale handler om Sokrates, som han har haft et slags kærlighedsforhold til som ung. Han har forsøgt at lokke Sokrates med sin smukke krop og rigdom, men Sokrates har vist sig at være fuldstændig ligeglad med disse ting, og det har såret Alkibiades. I krig har Sokrates været fantastisk modig og har bl.a. reddet Alkibiades’ liv. Sokrates’ ord virker ikke umiddelbart imponerende, men de rummer en enorm sandhed og visdom, som tryllebinder tilhørerne og er umulig at afvise.

215a-216c: Alkibiades holder ikke en tale til Eros, men til Sokrates, hvor han både hylder og kritiserer ham. Han lægger vægt på, at han vil sige sandheden, og at Sokrates skal modsige ham, hvis han taler usandt. På den måde markeres det, at det vi hører i talen, er sandheden om Sokrates.

Sokrates er ligesom silenfigurer, der ikke er smukke i det ydre, men hvis man åbner dem, har de en smuk gud indeni. På samme måde rummer Sokrates noget guddommeligt indeni. Han lader, som om han ingenting ved, men det er skuespil, som narrer folk. Sokrates’ ord er ligesom satyren Marsyas’ fløjtespil, der fortryller folk og rører deres sjæle dybt. Hans filosofi har fået Alkibiades til at indse, at den måde, han lever sit liv på (som en rig og berømt politiker), i sidste ende er tom og ligegyldig. Alkibiades nyder respekten og opmærksomheden fra folket, men skammer sig over for Sokrates, fordi han ikke er i stand til at leve efte...