Agathons tale

Her får du hjælp til Agathons tale, som findes i afsnit 194e-197e af Platons Symposion. Vi giver et resumé, og du får idéer til, hvordan talen kan analyseres og sættes i relation til Sokrates’ tale. Nederst kan du også se ordforklaringer til teksten.

På denne side ser vi desuden nærmere på mellemspillet mellem Agathons og Sokrates’ tale, som er afsnit 198a-199b. 

Resumé

Vi giver en kort opsummering, hvor du får det hurtige overblik over Agathons tale, og et længere resumé, som nærmere forklarer om tekstens indhold.

Eros er den lykkeligste, smukkeste og bedste af guderne. Det er han, fordi han selv er ung, smuk og god og besidder alle dyderne: retfærdighed, selvbeherskelse, mod og visdom. Desuden fordi han er den kraft af lyst og kærlighed, som fremkalder alle gode egenskaber i andre. Derfor er Eros den gud, som mennesker først og fremmest bør følge og hylde.

Ifølge Agathon er Eros den lykkeligste af guderne, fordi han er den bedste og smukkeste gud. Han er smukkest, fordi han er yngst, og han er den yngste, fordi han altid undviger alderdom (man forelskes ikke i noget gammelt). Denne påstand står i modsætning til Faidros’ tale, som argumenterede for, at Eros er en af de ældste guder.

Efter at Eros er kommet til, har der været venskab og fred blandt guderne, mens der var fjendskab, før Eros blev til (fordi guderne manglede kærligheden). Eros bor i følsomme og smukke sjæle, og det beviser, at han selv er sart, smidig og smuk. Han er det grimmes fjende, fordi han er det stik modsatte af grim.

Eros besidder alle dyderne, både retfærdighed, selvbeherskelse, mod og visdom. Han er retfærdig, fordi han aldrig skader nogen, og fordi mennesker...