Faidros' tale

Her giver vi hjælp til Faidros’ tale, som er den første af talerne i Platons Symposion. Talen står i afsnit 178a-180b. 

Du får et resumé af indholdet, og derefter giver vi idéer til analyse af de vigtigste pointer i talen. Desuden sætter vi talen i relation til Sokrates’ tale. Nederst på siden kan du se ordforklaringer til teksten.

Resumé

Vi giver en kort opsummering, hvor du får det hurtige overblik over Faidros' tale, og et længere resumé, som nærmere forklarer om tekstens indhold.

Kort opsummering

Eros er den gud, som giver mennesker det største gode. Han er nemlig årsag til, at to personer i et kærlighedsforhold vil anstrenge sig for at være så dygtige og gode som muligt for at imponere den anden. Dette er til stor gavn både for individet og samfundet.

Fuldt resumé

Eros er den mest ærværdige af guderne, fordi han er en af de ældste, og fordi han giver mennesker det største gode. Dette gode består i at være i et kærlighedsforhold mellem en elsker (en voksen mand) og en elsket (en ung mand). Den Eros, som udfoldes i denne relation, er nemlig årsagen til, at mennesker har en stærk følelse af ære, skam og moral.

Når den ene part gør noget forkert eller udsættes for noget skændigt, føler han stor skam over for den anden part. Dermed bliver han stærkt motiveret til at gøre noget, så han kan fjerne skammen og vinde ære i den andens øjne - langt mere motiveret, end han ville være uden kærlighedspartneren. Dette er meget gavnligt for samfundet, fordi det gør, at borgerne er villige til at udføre heltemodige gerninger og vise ...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind