Strukturér spørgeskemaet

Her finder du hjælp til at strukturere dit spørgeskema. 

Intro og outtro

Det er en god idé at starte spørgeskemaet med en introducerende tekst, der forklarer, hvad spørgeskemaet omhandler, hvor lang tid spørgeskemaet tager at besvare og at man er anonym. Introen er med til at præsentere respondenterne for, hvad der kommer til at ske og derved få respondenterne godt i gang. Når vi forklarer respondenterne, hvad spørgeskemaet handler om, så minimerer vi også sandsynligheden for misforståelser og frafald. Et frafald er, når en respondent er startet på spørgeskemaet, men ikke færdiggør det. Hvis man lagde ud med spørgsmålene uden nogen forklaring, så er det muligt, at nogle respondenter ville blive skræmt væk eller misforstår spørgsmålenes kontekst.

Udover introen er det en god idé at lave en outtro, hvor man skriver tak for hjælpen. Det giver en god afrundring af spørgeskemaet og det er god stil at sige tak for den hjælp man har fået.

Længde

En tommelfingerregel er, at spørgeskemaet ikke skal være længere end absolut nødvendigt. Respondenter bliver trætte undervejs og sandsynligheden for, at folk ikke gør det færdigt stiger jo længere spørgeskemaet er. Derudover kan det virke afskrækkende for respondenter, hvis de ved, at det tager lang tid at besvare spørgeskemaet. En god huskeregel er, at hvis det tager dig 10 minutter at besvare dit eget spørgeskema, så tager det minimum det dobbelte for dine respondenter. Du bør derfor forsøge at holde dit spørgeskema så kort som muligt. Hvis du laver en pilottest, så er det en god idé, at du er opmærksom på om længden på dit spørgeskema er passende.

Rækkefølge

Du bør overveje, hvilken rækkefølge du stiller dine spørgsmål i. Hvilken rækkefølge du vælger kan nemlig både påvirke dine respondenters svar, men også spørgeskemaets svarprocent. Svarprocenten er den andel af dem du sender spørgeskemaet til, som færdiggør spørgeskemaet. 

Svarprocenten kan f.eks. blive påvirket af, hvor du placerer henholdsvis svære og lette spørgsmål. Hvis man starter med lette spørgsmål, så øger man sandsynligheden for at respondenterne gider besvare spørgeskemaet. Respondenterne får en blid start og kommer på den måde godt i gang med spørgeskemaet. Men respondenterne bliver typisk mere og mere trætte jo længere de kommer i spørgeskemaet. Hvis de svære spørgsmål er til sidst risikerer vi alts...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind