Spørgeskema

Her finder du en komplet guide til, hvordan du laver et spørgeskema. Vi viser dig et eksempel og giver dig en skabelon du kan bruge, når du skal lave dit eget. Vi hjælper dig også med at forstå teorien bag spørgeskemaer.

Et spørgeskema er en form for undersøgelse, hvor en repræsentativ gruppe mennesker svarer på en række spørgsmål (ofte med på forhånd angivne svarkategorier). De personer som svarer på spørgeskemaet kaldes respondenter. Alle de respondenter, der er relevante for vores undersøgelse, betegnes samlet som populationen. Det kan f.eks. være alle folkeskoleelever. Dog har vi sjældent mulighed for at sende vores spørgeskema til hele populationen. I stedet udtrækker vi en stikprøve. En stikprøve er et uddrag af populationen.

Spørgeskemaets spørgsmål er lavet af personen, der foretager undersøgelsen, og spørgsmålene er lavet med henblik på at indfange undersøgelsens problemformulering. De data vi får ud af undersøgelsen kan vi bruge til at lave kvantitativ analyse. Hvis vi har åbne svarkategorier kan vi også lave kvalitativ analyse.

Vi bruger spørgeskemaer, når:

  1. Vi ikke kan få den data vi ønsker fra registre eller fra andres undersøgelser.
  2. Vi ønsker data som kan kvantificeres, så vi kan lave statistik.
  3. Vi ønsker at udspørge mange mennesker på kort tid.

Du skal være opmærksom på, at spørgeskemaundersøgelser også kaldes for surveyundersøgelser.

Uddrag fra siden Stil gode spørgsmål

En måde at sikre undersøgelsens validitet er ved at stille kontrolspørgsmål. Et kontrolspørgsmål er et spørgsmål, der omhandler et emne man allerede har spurgt ind til, men med en anden ordlyd. Vi bruger kontrolspørgsmål til at undersøge om vores spørgsmål måler det vi ønsker at undersøge. Et eksempel kan være, at man vil undersøge folks holdning til brugerbetaling, så kan man opstille følgende spørgsmål:

  1. “Bør der være mere, mindre eller uændret brugerbetaling indenfor sundhedssystemet i Danmark?”
  2. “Synes du, at det burde være gratis at gå til tandlæge?”

Hvis respondenten svarer mere til spørgsmål 1 og ja til spørgsmål 2, så er respondentens svar ikke konsistente. Hvis man ønsker mere brugerbetaling indenfor sundhedssystemet i Danmark, så ønsker man ikke at fjerne brugerbetaling hos tandlægen. Hvis vi oplever, at respondenternes svar ikke er konsistente, så kan det skyldes, at der er noget galt med vores spørgsmål: Kan spørgsmålet misforstås? Er der ord som er svære at forstå? Måler vi det vi ønsker? Inkonsistente svar kan også skyldes, at respondenten ikke læser spørgeskemaet ordentligt eller svarer tilfældigt - hvilket giver lav reliabilitet.

Hvis du har kontrolspørgsmål, så kan du hurtigt fange, hvis der er nogen som ikke læser dine spørgsmål ordentligt. I tilfælde af at enkelte af dine respondenter ikke har svaret ordentligt på dit spørgeskema, så kan du vælge at tage disse respondenter ud af undersøgelse, da de kan skævvride dine data, så det ser ud som om folk er mere enige (eller uenige) end hvad der er tilfældet. Dog skal du huske at overveje, hvad det betyder for repræsentativiteten, hvis du tager respondenter ud af undersøgelsen. Hvis du tager nogen ud, så husk at skrive det i dit metodeafsnit.

Teksten herover er kun et uddrag. Køb medlemskab for at læse den fulde tekst.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind

Spørgeskema

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette produkt.