Udsend spørgeskemaet

Her får du svar på, hvem du skal sende dit spørgeskema til og hvordan du udsender dit spørgeskema.…

...

Hvor mange respondenter skal du bruge?

Hvor mange respondenter du skal bruge afhænger af, hvad du skal bruge din spørgeskemaundersøgelse til, hvor stor din stikprøve er og hvor stor en usikkerhed du vil acceptere. En stikprøve er et uddrag af populationen, som er alle relevante respondenter. Ofte har vi ikke mulighed for at sende vores spørgeskema til hele populationen, da det både er dyrt og tidskrævende. Derfor udtrækker man en stikprøve.

Generelt gælder det, at jo større stikprøven er, desto mere sikker kan vi være på, at vores resultater gælder for hele populationen. Dog falder værdien ved at udtrække f…

...

Sådan udvælger du respondenter

Respondenter skal udvælges, så de bedst muligt giver os information som kan besvare vores problemformulering. Hvis du ønsker at undersøge unges politiske deltagelse i Danmark, så er danske unge dine mulige respondenter. Hvis du ønsker at undersøge ældre menneskers forståelse af miljø i Danmark, så er det ældre mennesker i Danmark som er relevante respondenter.

Når vi laver spørgeskemaundersøgelser vil vi typisk udtrække en stikprøve. Vi vil gerne have, at vores stikprøve er repræsentativ, det vil sige, at den ligner populationen mest muligt på centrale variable. Årsagen er, at en repræsentativ stikprøve gør det muligt at generalisere vores resultater til hele populationen.

Når vi skal vælge vores stikprøve, så vil det altid være en afvejning mellem repræsentativitet, og dermed undersøgelsens generaliserbarhed, og hvad der i praksis er muligt. Hvis det er muligt bør man vælge sandsynlighedsbaseret udvælgelse for at sikre repræsentativitet. Hvis man omvendt er begrænset af praktiske hensyn, så kan man være nødt til at benytte ikke-sandsynlighedsbaseret udvælgelse.

Sandsynlighedsbaseret udvælgelse

Eftersom repræsentativitet er afgørende for stikprøvens generaliserbarhed, så kunne man fristes til at tro, at man skal gøre sig meget umage med at …

...

Sådan udsender du spørgeskemaer

Der findes forskellige indsamlingsmetoder som man kan bruge til at få ens spørgeskema ud til folk. Vi gennemgår de mest almindelige indsamlingsmetoder. Du kan bruge alle indsamlingsmetoderne uanset om du har lavet spørgeskemaet i et online survey-redskab eller i et tekstbehandlingsprogram - med undtagelse af post-survey.

Hvilken indsamlingsmetode du skal vælge afhænger af, hvor lang tid du har til at lave undersøgelsen, hvilken slags personer som skal indgå i din analyse, hvad dine krav til repræsentativitet er og naturligvis din problemformulering. Som med de fleste andre metodiske beslutninger, så der både fordele og ulemper ved hver metode og nedenfor gennemgår vi dem en for en. Du skal huske at medtage refleksioner om indsamlingsmetoder, og deres betydning for, hvilke personer, som indgår i din undersøgelse, i dit metodeafsnit.

Besøgsinterview

Besøgsinterview foregår ved, at intervieweren tager hjem til respondenten. Intervieweren læser spørgsmålene højt og noterer (på papir eller udfylder spørgeskemaet elektronisk) eller optager respondentens svar. Fordelen ved denne indsamlingsmetode er, at man får en høj svarprocent. Svarprocenten er den andel af stikprøven, som færdiggør spørgeskemaet. Eftersom man sidder overfor personen, så falder respondenten ikke i samme grad fra. Respondenten kan også stille spørgsmål, hvis vedkommende ikke forstår spørgsmålet. Ulempen ved denne metode er, at den er meget ressource- og tidskrævende. Et andet problem ved metoden er, at der kan opstå interviewereffekter. Interviewereffekter er, når respondentens svar bliver påvirket af interviewerens tilstedeværelse. Det kan f.eks. være, hvis respondenten svarer det vedkommende tror inter…

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind