Økonomi

Her ser du et uddrag fra siden Nationalregnskabet

Inflation

• Inflation er et mål for hvor meget det gennemsnitlige prisniveau på et bredt udsnit af varer vokser over tid.
  • Hyperinflation er, når priserne stiger eksplosivt fra måned til måned, fx med 30 %.
  • Deflation er generelle og vedvarende prisfald. Deflation forekommer sjældent, men kan skade samfundsøkonomien meget, da forbrugerne udsætter deres forbrug i forventningen om lavere priser i fremtiden.
• Inflation måles typisk som den procentvise ændring i forbrugerprisindekset. Forbrugerprisindekset består af priserne på typiske varer og tjenester, fx sneakers, mælk og besøg ved frisøren. Priserne på de enkelte varer og tjenester vægtes efter, hvor stor andel de udgør af det samlede forbrug.
• Lav og stabil inflation er et samfundsøkonomisk mål pga. de negative konsekvenser ved høj inflation.

Konsekvenser af høj og svingende inflation

• Inflation udhuler pengenes købekraft. De stigende priser betyder, at man kan købe mindre for sine penge.
• Inflation forværrer konkurrenceevnen. Hvis priserne i DK stiger hurtigere end i udlandet, så vil danske varer være relativt dyrere end udenlandske varer. Det medfører fald i eksporten.
• Inflation omfordeler fra opsparer til låntager. Folk med opsparinger vil opleve, at deres opsparing er mindre værd, når priserne stiger. Omvendt vil låntagere opleve, at muligheden for at tilbagebetale deres lån, fordi inflationen udhuler gælden. Det kan få låntagere til at tage større og mere risikable lån.
• Inflation skaber usikkerhed. Husholdninger og virksomheder skal hele tiden forholde sig til nye priser. Arbejdere vil forhandle løn oftere og kræve højere lønstigninger for at sikre sig mod inflation, hvilket øger inflationen yderligere. Folk er mere tilbageholdende ift. forbrug, da de ikke ved, hvad fremtiden bringer.