Rhetorical devices

Introduktion

Som led i en rhetorical analysis bør du normalt undersøge brugen af retoriske virkemidler (rhetorical devices). Af og til omtales de også som sproglige virkemidler.

Generelt bruger afsenderen disse virkemidler til at overtale modtageren. Virkemidlerne skal få tekstens budskaber til at gå rent ind hos modtagerne, vække deres følelser og få dem til at tænke og handle, som afsenderen ønsker.

Når du nævner nogle af de her retoriske virkemidler i din analyse, skal du huske at pointere, hvilken virkning hvert af dem har i netop denne tekst. Det er nemlig ikke interessant, hvis du bare opremser virkemidler. Sørg også for at give konkrete eksempler på virkemidlerne ved at citere direkte fra teksten.

Se denne side som et opslagsværk til inspiration. Det er ikke tanken, at du skal kunne finde alle de her virkemidler i din tekst! Vælg nogle ud.

Retoriske og stilistiske virkemidler

I nogle sammenhænge kan du møde en opdeling mellem retoriske virkemidler (som bruges til at overbevise) og stilistiske virkemidler (som bruges til at gøre sproget i teksten flot). Det er dog svært at lave en helt skarp grænse mellem de to begreber, da mange virkemidler i praksis har begge formål. Fx kan en metafor både gøre sproget i en tekst flot (stilistisk) og give et nyt perspektiv på emnet der kan virke overbevisende (retorisk). Derfor har vi simpelthen valgt at kategorisere alle virkemidlerne samlet på denne side. 

Stil (style)

En teksts stil udgøres helt overordnet af flere elementer såsom sætningsstruktur (sentence structure), grammatik (grammar) og ordvalg (choice of words).

Hvis teksten er holdt i formel stil, vil den typisk have lange og lidt kringlede sætninger med mange ledsætninger samt mange fremmedord, mens en tekst i uformel stil vil have kortere, simplere og måske endda ufærdige sætninger, sammentrækninger (for eksempel don’t frem for do not) og et ordvalg, der er præget af dagligdags ord eller ligefrem slang og dialekttræk.

Stilen afhænger dels af afsenderens personlighed og baggrund og dels af modtageren, som teksten skal ramme. Afsenderen kan ønske at fremstå formel, hvis han skriver om et teoretisk emne eller til en intellektuel gruppe. Omvendt kan afsenderen vælge at fremstå uformel, fordi han så virker mere afslappet og på niveau med modtageren; det fungerer godt, når det er helt almindelige mennesker, han henvender sig til.

Ofte vil det være særligt interessant, hvis teksten bryder med stilnormerne. En taler som Donald Trump er et godt eksempel på en, der ofte har en mere uformel og afslappet stil, end vi normalt ser det for politiske taler. I hans taler er det også tit relevant at kommentere sætningsstrukturen, fordi han har en del ufærdige sætninger.

Ordvalg (choice of words)

Ordvalget i teksten har stor betydning for, hvordan den og dens stil bliver opfattet. Valget af bestemte ord er nemlig med til at afgøre, hvilken stil teksten er holdt i.

Helt konkret kan ordvalg fx henvise til ordenes værdiladning, altså om vi kommer til at tænke på noget positivt eller noget negativt, når vi hører dem. Der vil for eksempel være stor forskel på, hvordan vi opfatter emnet teenage life, alt afhængig af om det beskrives som the time of your life eller a living nightmare.

Ordvalg kan også handle om ordklasse (word class). En stor mængde adjektiver (tillægsord) og adverbier (biord) kan være med til at påvirke tonen i teksten i enten positiv eller negativ retning, fordi de to ordklasser er særligt gode til at beskrive noget. Hvis en tekst eksempelvis omtaler øget...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind