Trediveårskrigen

Trediveårskrigen blev en religiøs-politisk storkrig i Europa

Trediveårskrigen (1618-1648) foregik sideløbende med anden halvdel af renæssancen. Forud var gået en række tidlige og mindre religionskrige på det europæiske kontinent. 

Trediveårskrigen begyndte primært som en religiøst betinget krig. Den havde nemlig rod i de spændinger mellem katolikker og protestanter, som var opstået med reformationen. Krigen kom dog hurtigt til også at dreje sig om det politiske magtforhold i Europa. Rent geografisk begyndte den i Bøhmen, men spredte sig snart til store dele af Det Tysk-Romerske Kejserrige.

Reelt bestod Trediveårskrigen af en række mindre krige, hvor de involverede stater afløste hinanden. Men i grove træk bestod parterne af de katolske habsburgere i Spanien og Østrig samt dele af Det Tysk-Romerske Kejserrige på den ene side og Frankrig, Nederlandene, Danmark og Sverige på den anden side. De fire sidstnævnte nationer var protestantiske, undtagen Frankrig, der tilsluttede sig krigen, fordi det betragtede Spanien som sin ærkefjende.

Krigen begyndte med, at tre katolikker blev smidt ud af vinduet

Den udløsende begivenhed for Trediveårskrigen kom i 1618, hvor protestantiske adelsmænd tiltvang sig adgang til kongeslottet i ...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind