Hvad er renæssancen?
Periodisering
Renæssancen er en periode, der strakte sig fra omkring år 1350 til 1600. Den var primært gældende i Europa, især i Italien. Men der er ikke bred enighed om, hvornår perioden egentlig begyndte og sluttede, fordi den slog igennem på forskellige tidspunkter rundt om i Europa. Derfor kan du støde på forskellige periodeinddelinger. På nogle punkter overlapper den europæiske renæssance også med senmiddelalderen.
Renæssancen kom sent til Danmark, og her sættes perioden typisk til omkring år 1500-1650. Det blev aldrig nogen indflydelsesrig periode i Danmark, måske fordi der samtidig foregik en række begivenheder, der var særlige for det danske rige. Derfor omtales den danske periode af og til med betegnelser som senmiddelalder, reformation og adelsvælde i stedet.
Renæs...