Kunst og litteratur
Renæssancens kunst
Kunsten i renæssancen gennemgik en rivende udvikling. Samlet set bevægede den sig mod en mere realistisk skildring af virkeligheden. Meget af denne udvikling skyldtes, at både malerkunsten og skulpturkunsten var inspireret af antikken i form såvel som indhold. Herunder opridser vi tre ud af mange tendenser i renæssancekunsten.
Centralperspektivet og forsvindingspunktet blev opfundet
Renæssancens malerkunst blev meget optaget af at benytte sig af matematikken - og helt konkret geometrien - i skabelsen af det perfekte billede med de rette proportioner. Det var nødvendigt for at male virkelighedsnært og for at gøre billedet behageligt at se på, mente man.
Kunstmaleren Leon Battista Alberti var den første til at udvikle centralperspektivet, baseret på geometriske principper og inspiration fra den romersk...