Opgaver om vektorfunktioner
Her kan du få hjælp til at løse opgaver om vektorfunktioner. Der kan indgå opgaver om vektorfunktioner i eksamenssæt til Matematik A på STX.
Webbogen består af en række vejledninger. I vejledningerne kan du både få hjælp til at genkende og løse forskellige typer af opgaver. Vejledningerne indeholder også opgaveeksempler, der er lavet, så de ligner eksamensopgaver.
Opgaveeksemplerne i vejledningerne er løst med CAS-værktøjerne WordMat, Maple™ og TI-Nspire™. Hvis du er i tvivl om, hvordan du benytter et CAS-værktøj, så kan du få hjælp i vores vejledninger til WordMat, GeoGebra™, Maple og TI-Nspire.
Vi anbefaler, at du begynder at bruge vejledningerne i god tid inden din eksamen, så du kan nå at blive fortrolig med at bruge metoderne.
Du kan finde vejledninger til opgaver inden for andre emner, fx differentialregning og integralregning, i Matematik med hjælpemidler.