Sender

Introduktion

Enhver tekst har en afsender (sender). Nogle gange er det ikke en eller flere personer, men en organisation eller virksomhed. Afsenderen skal altid indgå i din non-fiction analysis. Har du mulighed for det, er det altid en god ide at søge mere information om afsenderen. Forskellige kilder kan have forskellige hensigter, så husk at være kildekritisk. En bloggers blog vil fx gerne fremstille ham eller hende i et positivt lys. 

Vær opmærksom på ikke at skrive en hel biografi om afsenderen! Pluk kun de fakta ud, der er relevant for netop denne tekst og dens emne. Hvis emnet er mental illness, er det fx relevant, hvis afsenderen selv lider af en psykisk sygdom, fordi det styrker hans eller hendes troværdighed.

Hvem er afsenderen?

Når du undersøger tekstens afsender, så spørg først og fremmest dig selv, hvilken interesse afsenderen har i tekstens emne? Der kan for eksempel være noget på spil for afsenderen rent politisk, økonomisk eller personligt. Fx vil en nødhjælpsorganisation gerne have donationer, mens en blogger gerne vil have flere følgere.

Prøv at koble dette til afsenderens baggrund. Det er nemlig sådan, at en afsender aldrig kan være helt neutral, men altid kommer med sin helt særlige “bagage”, som kan være relevant for din analyse af hans eller hendes tekst. Sådan noget som etnisk baggrund, uddannelse og politisk ståsted påvirker afsenderens egen opfattelse af emnet. Men samtidig påvirker det også vores opfattelse af afsenderens troværdighed.

Er afsenderen ikke en person, men en virksomhed eller organisation, kan du selvfølgelig ikke kigge på faktorer som alder, køn, etnicitet, uddannelsesniveau og politiske holdninger på samme måde. Men prøv alligevel at spørge dig selv, hvilken profil afsenderen går efter at signalere? Fx signalerer en virksomhed som Coca-Cola typisk “ung, trendy livsnyder”, ligesom mange forbinder brandet med Amerika.

Alder, køn og etnicitet

Start med at se på, om afsenderens alder (age), køn (sex) eller etniske baggrund (ethnicity)  er relevant for teksten og dens emne. Et eksempel på, at alder ikke er noget tilfældigt, finder vi i den videnskabelige serie The Science of Love, der sendes på YouTube-kanalen SoulPancake. Værten, Julian Huguet, er selv ung, hvilket også afspejles i hans lidt uformelle sprog, selvom han har en kittel på for at ligne en videnskabsmand. Seriens emne er kærlighed og dating, og den sendes udelukkende på YouTube. Kombineret med den ungdommelige vært viser det os altså, at serien primært henvender sig til yngre mennesker.

Et eksempel på, at afsenderens køn får betydning, er Reshma Saujanis TED talk “Teach girls bravery, not perfection” fra 2016. Afsenderen tager ud...

Teksten herover er kun et uddrag. Køb medlemskab for at læse den fulde tekst.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind