Mand og kvinde: Syndefaldsmyten

Teksten har træk fra syndefaldsmyten

”Den blomstrende have” har træk fra syndefaldsmyten. Først og fremmest giver sommerhusets frodige have associationer til paradisets have. Vi ser det allerede i novellens første afsnit, hvor haven beskrives:

Det var en stor og blomstrende have; man kunne skimte havet som en genspejling i himlen, selvom det i virkeligheden er omvendt; det var i juli, pæonerne hang tunge og ceriserøde på deres stængler. 

Bemærkningen om at havet er ”en genspejling i himlen” gør, at vores tanker ledes hen på paradisets have. Haven bliver desuden beskrevet som frodig, og vi kan se, at den står i fuldt flor, fordi vi hører, at ”pæonerne hang tunge”. 

I syndefaldsmyten lever Adam og Eva i begyndelsen sammen i barnlig uskyld og nøgenhed. I begyndelsen af ”Den blomstrende have” ser vi også den barnlige uskyld hos Thomas og Erik. Vi ser det fx, da vi hører: ”Vi trodsede slåen, brombærkrat, brændenælder og bjørnekløer. Vi var herrer over landskabet”. Vi ser her den barnlige naivitet hos Thomas og Erik, der endnu ikke har oplevet voksenlivets til tider barske realiteter.

Eva og Adam lever før syndefaldet med én bevidsthed, og deres univers er ikke splittet. Efter syndefaldet indtræffer ”kundskaben”, hvilket betyder, at der bringes en dobbelthed ind i verden. Vi ser også dette træk i ”Den blomstrende have”, hvor vi i begyndelsen hører, at Thomas og Erik ”løb synkront”. Da Erik har fortalt, at han har kysset med Mette, sker der en forandring. Thomas og Erik bliver ikke længere beskrevet som et harmonisk ”vi”. Det ser vi fx, da de er p...