Sprog

Sproget er realistisk

Sproget i ”Den blomstrende have” er realistisk. Det vil sige, at sproget minder om det sprog, vi oplever i virkeligheden. Vi kan se, at sproget i ”Den blomstrende have” er realistisk, fordi det er hverdagsagtigt, og fordi der blandt andet er brugt meget talesprog i personernes replikker. Vi hører fx Erik sige: ”Ja, altså ... hun ... jeg ved ikke rigtig ... det er bare enormt underligt, jeg får sgu ondt i maven hver gang jeg ser hende”.

Ordene ”altså” og ”sgu” samt de indskudte, enkeltstående ord gør, at replikken er præget af talesprog. Pauserne i replikken er markeret med ”...”, og det gør rytmen i replikken meget tydelig for os. Pauserne er også med til at gøre sproget hverdagsagtigt, fordi de minder om rytmen i vores hverdagssprog. Replikkerne gør derfor sproget i novellen realistisk.

Der er desuden brugt nogle meget hverdagslignende vendinger i replikkerne. Vi ser det fx, da Erik har spurgt Thomas, om han har prøvet at kysse en pige. Thomas svarer med: ”Er du rigtig rund, mand, gu har jeg da ej ...” Brugen af hverdagslignende replikker gør, at sproget virker mere realistisk.

Endelig ser vi, at sproget er hverdagsagtigt, fordi der er brugt bandeord. Da Erik har antydet, at der er noget med Mette, mumler Thomas fx: ”fandens også”. Herefter begynder Thomas at fortælle Erik hvor dum og grim, han synes Mette er. Det får Erik til at svare med: ”Hold nu kæft”. Brugen af bandeord giver sproget et hverdagsagtigt og uformelt præg.

Virkning

Sproget i ”Den blomstrende have” er meget realistisk. Det gør det lettere for os at genkende den virkelighed, der skildres i novellen. Brugen af et hverdagsagtigt sprog gør det lettere for os at leve os ind i novellens handling. Det skyldes, at det virker mere virkelighedsnært, når personerne i novellen taler i et ganske almindeligt sprog.

Det hverdagsagtige sprog i novellen er desuden præget af en række tidstypiske udtryk. Et eksempe...