1930'erne
1930'ernes begyndelse var præget af den økonomiske verdenskrise. Krisen medvirkede til, at nazistpartiet NSDAP's popularitet voksede, og Hitler blev diktator for Tyskland i 1933. De politiske og militære spændinger voksede i Europa op gennem 1930'erne, og i 1939 brød 2. Verdenskrig ud.
Tyskland i 1930'erne
Tysklands borgere blev hårdt ramt af den økonomiske verdenskrise. Støtten voksede derfor til nazistpartiet NSDAP, som krævede bedre levevilkår for tyskerne. Nazistpartiet blev stemt ind i parlamentet, og Hitler blev udnævnt til rigskansler i 1933. Nazisterne indførte herefter en række love, som i løbet af få måneder gjorde NSDAP til det eneste lovlige parti og Hitler til diktator.
Hitler indgik op gennem 1930'erne alliancer med de fascistiske diktatorer Mussolini i Italien og Franco i Spanien, og han udvidede Tysklands territorium ved at indlemme Østrig i et nyt Stortyskland. Tyskland fik også overdraget en del af Tjekkoslovakiet ved Münchenforliget, som var en aftale med bl.a. Storbritannien, der ønskede at afværge en ny krig i Europa. Tyskland indgik dog en ikke-angrebspagt med Sovjetunionen i 1939 og invaderede derefter Polen, hvilket blev starten på 2. Verdenskrig.
Læs mere om Tyskland i 1930'erne.
Danmark i 1930'erne
Dansk økonomi blev ramt af den økonomiske verdenskrise i 1930'ernes begyndelse. Dansk landbrugs eksport faldt kraftigt, og man begrænsede import af varer for at beskytte dansk økonomi. Krisen forplantede sig dog alligevel til byerne, og arbejdsløsheden blev meget høj i 1930'ernes begyndelse.
Venstre havde tidligere været imod, at staten skulle regulere dansk økonomi. Krisen i landbrugen fik dog partiet til at ændre mening. Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Venstre vedtog derfor Kanslergadeforliget i 1933. Kanslergadeforliget gjorde det bl.a. nemmere at eksportere landbrugsvarer til England. Forliget udbyggede også lovgivningen om velfærd, så danskerne var bedre sikret under bl.a. arbejdsløshed. Kanslergadeforliget ses som den lovmæssige sikring af velfærdsstaten, fordi der i de store partier nu var bred enighed om, at Danmark skulle være en velfærdsstat.