Påskekrisen

Påskekrisen var en politisk krise i påsken 1920. Påskekrisen indebar, at kongen forsøgte at afsætte regeringen, uden han havde et flertal i Folketinget i ryggen.

Baggrund for påskekrisen

Påskekrisen udsprang af spørgsmålet om, hvordan den nye grænse mellem Sønderjylland og Tyskland skulle trækkes efter Versaillesfreden i 1919.

Man besluttede efter Versaillesfreden, at Nordslesvig (det nuværende Sønderjylland) og Mellemslesvig selv skulle stemme om, hvorvidt de helst ville høre til Danmark eller Tyskland. Nordslesvig/Sønderjylland stemte sig først tilbage til Danmark med stort flertal, og et stort flertal i Mellemslesvig stemte derefter for at forblive tyske. 

I Danmark herskede der dog en stor folkelig bevægelse for, at især Flensborg (i Mellemslesvig) skulle forblive dansk. Afstemningerne blev anklaget for på forskellige måder at være påvirket af snyd. Man kom også med forslag om, at Mellemslesvig skulle være under international kontrol i en periode, så befolkningen kunne lære Danmark at kende og måske ændre mening.

Kongen fyrede den radikale regering

Den radikale regering under ...