Andre sproglige virkemidler

Modsætningerne i "Liljen og Dugdraaben" viser det dualistiske tema

”Liljen og Dugdraaben” er bygget op omkring en række modsætninger, som tydeliggør digtets dualistiske tema. Modsætningerne er bl.a. himmel og jord, nat og dag, mand og kvinde, krop og sjæl.

Modsætningen mellem himmel og jord viser sig i digtets første strofe, hvor dugdråben falder fra himlen til jorden, hvor den straks føler sig indespærret og utilpas:

Fra Solens Afskedssmiil udflød
En Draabe ned i Liljens Skjød
   Lig Graad af Engles Længsel;
Da lukkede sig Blomsten brat,
Og Draaben fangen og forladt
   Sig fandt i jordisk Fængsel. 

Jorden er fangenskab og begrænsning, mens himlen er frihed og beruselse. Det er dét, dugdråben selv beskriver i strofe 3:

Jeg Himmelen afspeile maa,
Beruse mig i Ætherblaa,
   Vidt over Jordens Høie.”

Modsætningen mellem nat og dag viser sig ved, at dugdråben falder til jorden ved solnedgang og stiger til himmels ved solopgang. Den efterlader liljen på jorden, hvor den visner og dør. Modsætningen mellem nat og dag er i den forstand også et billede på modsætningen mellem det endelige liv på jorden (natten) og det evige liv i himlen (dagen).

Liljen og dugdråben er også hinandens modsætninger, når det kommer til køn. Fortælleren beskriver i strofe 1 liljens blomsterkrone som dens ”Skjød”. Liljen beskriver også sig selv som ”øm og kjælen”, egenskaber der på digtets tid blev forbundet med det kvindelige. Liljen beskriver omvendt dugdråben som ”Himmelreenheds favre Søn” i strofe 4, hvilket selvfølgelig siger, at dugdråben er af hankøn. 

Liljen og dugdråben er desuden symboler på hhv. krop og sjæl. Som sådan er liljen og dugdråben det vigtigste modsætningspar i forhold til digtets dualistiske tema. 

Den direkte tale gør fremstillingen af liljen og dugdråben tydeligere

”Liljen og Dugdraaben” indeholder en del direkte tale. Strofe 2-5 består udelukkende af direkte tale, hvor liljen og dugdråben på skift fører ordet i én strofe ad gangen. Dvs. at mere end halvdelen af digtet består af direkte tale. 

Den direkte tale er omsluttet af citationstegn (”-”). Det vil sige, at deres ord bliver citeret, altså gengivet af en digtets ...