Genre og komposition
Digtet er episk-lyrisk
”Liljen og Dugdraaben” er et episk-lyrisk digt. Episk betyder fortællende. Digtets episke aspekt består i, at det fortæller en historie om dugdråben, der falder ned i liljen. Om morgenen fordamper den og stiger til himmels igen, mens liljen bliver tilbage på Jorden, hvor den dør.
Digtet har dog også et lyrisk aspekt. Lyriske digte er ofte intense øjebliksbilleder, der udtrykker en hel masse med ganske få ord. Sanseindtryk og stemninger vægter højere end historiefortælling i lyriske digte. ”Liljen og Dugdraaben” indeholder lyriske passager, eksempelvis hele strofe 1, som er både stemningsfuld og intens:
Fra Solens Afskedssmiil udflød
En Draabe ned i Liljens Skjød
Lig Graad af Engles Længsel;
Da lukkede sig Blomsten brat,
Og Draaben fangen og forladt
Sig fandt i jordisk Fængsel.
Strofen giver sig tid til at dvæle ved et udtryksfuldt billedsprog. Dråben sammenlignes med engles længselsfulde tårer, mens liljen metaforisk bliver beskrevet som et fængsel.
”Liljen og Dugdraaben” blander altså det fortællende og det mere stemningsbeskrivende. Derfor kan det kaldes episk-lyrisk. De romantiske digtere ville dog selv kalde et digt som ”Liljen og Dugdraaben” lyrisk. Episke digte var for dem meget lange fortællinger på vers, der snarere mindede om romaner.
Den ydre komposition er præget af en fast form
Digtets ydre komposition er præget af faste rim- og rytmemønstre. ”Liljen og Dugdraaben” består af syv strofer, der alle indeholder seks verslinjer. Alle stroferne er opbygget med samme rim og rytme.
Digtets rimmønster består af et parrim, efterfulgt af et omsluttende rim. Det analyserer vi mere grundigt på næste side. Her går vi også i detaljer med digtets rytme, der konstant veksler mellem tryksvage (ubetonede) og trykstærke (betonede) stavelser. Det rytmiske mønster ...
