Billedsprog

Metaforerne understreger dualismen og har en erotisk undertone

”Liljen og Dugdraaben” indeholder en del metaforer. Metaforer er en slags sproglige billeder, der overfører betydning fra ét område til et andet. Vi taler også om, at metaforer overfører betydning fra et kildeområde (billedleddet) til et målområde (realleddet). 

Metaforerne i digtet har forskellige virkninger. Nogle af dem understreger dualismen, dvs. todelingen, mellem himlen og jorden, kroppen og sjælen. Andre metaforer giver digtet en erotisk undertone.

En gruppe metaforer understreger, at verden er dualistisk

I første strofe finder vi bl.a. en metafor, der understreger, hvordan dualismen mellem himmel og jord er hierarkisk. Jorden er nederst og himlen øverst i hierarkiet:

Og Draaben fangen og forladt
   Sig fandt i jordisk Fængsel.

Her er kildeområdet et fængsel, og målområdet er liljen. Metaforen understreger, at dugdråben føler sig fanget og indespærret i liljen. Dens ophold på jorden føles som en straf. Liljen begrænser dugdråben. Den kan ikke bevæge sig frit til himmels, fordi liljens blade er lukket om den. 

I strofe 3 bruger dugdråben en metafor, der viser, at den sætter større pris på himlen end på jorden:

Jeg Himmelen afspeile maa,
Beruse mig i Ætherblaa,
   Vidt over Jordens Høie.”

Dugdråben fortæller liljen om sit behov for at ”beruse” sig i himlens blå farve. Her bliver beruselsen, som normalt bliver forbundet med alkohol og andre rusmidler, knyttet til himlen og dens blå farve. Himlen bliver altså metaforisk beskrevet som berusende for dugdråben. Himlen er opløftende og frigørende, hvor jorden omvendt blev beskrevet som et fængsel.

I strofe 6 understreger en metafor endnu engang, at dugdråben foretrækker himlen:

Og Solen kom. Med Barn...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind