Analyse

På de følgende sider hjælper vi dig med at analysere digtet ”Liljen og Dugdraaben” (1808), som er skrevet af Schack von Staffeldt. Vi stiller først en række arbejdsspørgsmål, som vi anbefaler dig at svare på, inden du læser vores analyse. Her ser vi nærmere på følgende træk i digtet:

Hvis du har brug for mere inspiration til at arbejde med digtet, kan det være en god ide at læse vores vejledning til digtanalyse:

Dansk

Digtanalyse

Denne analysemodel er tænkt som en hjælp til dig, der skal analysere et digt. Den kan bruges som inspiration til analyse og fortolkning af alle typer af digte, og den er god at benytte både til lektier, opgaveskrivning og eksamen.

Uddrag

Her kan du læse et uddrag af vores analyse:

Digtet indeholder mange besjælinger af naturen

Naturen er besjælet i ”Liljen og Dugdraaben”. En besjæling er et sprogligt billede, hvor en død ting beskrives, som om den har levende egenskaber.

Vi finder det første eksempel allerede i digtets første verslinje, der indeholder udtrykket: ”Solens Afskedssmiil”. Udtrykket er en metafor for solnedgangens sidste stråler, men det antyder også, at solen smiler. Solen bliver på den måde besjælet, da det at smile egentlig er en menneskelig egenskab. Det antyder, at solen har en sjæl.

Liljen og dugdråben er selvfølgelig de tydeligste eksempler på, at naturen er besjælet i digtet. De taler eksempelvis begge to og har tydeligvis menneskelige egenskaber. De kan dog også tolkes som personifikationer, dvs. fysiske repræsentationer af abstrakte ideer. Egentlig skal det være en menneskelig skikkelse, for at vi taler om en klassisk personifikation, men i digtet kan vi godt sige, at det sanselige er repræsenteret i liljens person, ligesom det sjælelige er repræsenteret i dugdråbens person.