Lynanalyse

På denne side får du en lynanalyse af Schack von Staffeldts digt “Indvielsen”. Har du begrænset med tid, kan du nøjes med at læse denne side. Men du kan også bruge den til at få et hurtigt overblik, før du læser resten af webbogen.

Analyse af “Indvielsen”

Digtets komposition afspejler jegets udvikling

“Indvielsen” har en fast form med enderim ordnet i rimmønsteret AbAbCC (hhv. krydsrim og parrim). Den regelmæssige form med den bundne rytme er typisk for ældre digte. Mere interessant er dog digtets indre komposition. Den kan nemlig inddeles i fire faser (efter de fire strofer), der afspejler den udvikling, som det lyriske jeg gennemgår.

Strofe 1: Jeget drages mod naturen

I digtets første fase er det lyriske jeg søgt ud i naturen, hvor han sidder på en pynt og ser solnedgangen over havet. Digte fra romantikken dyrker typisk naturen som et sted, der inspirerer det særligt følsomme individ, der også kaldes det romantiske geni. Det er ikke tilfældigt, at digtet foregår ved solnedgang, hvor dag bliver til nat. Denne overgang kan nemlig tolkes som et billede på, hvordan det romantiske geni kan overskride adskillelsen mellem det jordiske og det åndelige.

Netop opdelingen af verden i en åndelig og en fysisk del antydes af første strofe: Jeget sidder under “Himlene” og ser “med Længsel i Dybet ned”. Vi kan tolke himlen som et billede på det, romantikken kalder idéernes verden, hvor menneskets sjæl oprindelig hørte hjemme. Dybet er til gengæld den jordiske verden, hvor menneskets krop nu er f...