Rim og rytme

Rimmønsteret blander krydsrim og parrim

”Indvielsen” har enderim i samtlige vers. Enderimene er ordnet i et fast rimmønster, der blander krydsrim og parrim. 

Vi kan se på sidste strofe som et eksempel på digtets rimmønster. De rimende vers er fremhævet med skiftevis fed og understreget skrift:

Dog blev fra nu for Tanke og Trang
                Jorden et Fængsel;
Vel lindrer ved Anelse, Dröm og Sang
                Hiertet sin Længsel,
Dog brænder mig Kysset, jeg kiender ei Fred
Förend jeg drager Himlene ned!

De første fire vers indeholder altså krydsrim, hvor vers 1 rimer med vers 3 og vers 2 rimer med vers 4. Til sidst i hver strofe er der parrim mellem vers 5 og 6. 

Vi kan notere rimmønsteret sådan her, hvis vi betegner de vers, der rimer med hinanden, med det samme bogstav: AbAbCC. Vi bruger store bogstaver til at markere, at rimet falder på en trykstærk stavelse. Denne type rim kaldes mandlige rim. Strofe 2 og 4 ender på tryksvage stavelser. Derfor er rimene i disse vers noteret med et lille b. Denne type rim kaldes kvindelige rim. 

Virkning

Rimmønsterets vekslen mellem krydsrim og parrim afspejler digtet vekslen mellem splittelse og enhed. I de første fire vers er der krydsrim, hvor rimene så at sige er splittet ad. De rimende vers står ikke lige efter hinanden. Samtidig er rytmen i vers 1 og 3 forskellig fra rytmen i vers 2 og 4, som vi viser i afsnittet nederst på denne side. Rim og rytme spiller på den måde sammen og skaber en virkning, der understreger det lyriske jegs oplevelse af splittelse. 

Vers 5 og 6 er derimod parrim. Her her er de rimende vers altså ikke splittet fra hinanden, men derimod ved siden af hinanden som en samlet enhed. Rytmen er desuden identisk i vers 5 og 6, hvilket er med til at underbygge følelsen af enhed og harmoni. 

Rimmønsteret er altså...