Kendetegn og træk

På denne side gennemgår vi de kendetegn, vi typisk finder i romantikkens litteratur. De romantiske træk er gode at have styr på, hvis du skal analysere en tekst fra romantikken. Det samme er romantikkens temaer, som du finder på næste side.

Du skal kende lidt til romantikkens verdenssyn for at forstå, hvorfor perioden har de kendetegn, den har. Vi foreslår derfor, at du læser Hvad er romantikken?, før du går i gang.

Komposition og fortælleteknik i romantikken

Herunder forklarer vi, hvilke kendetegn vi typisk finder ved fortælleteknik og komposition i romantisk litteratur.

Kompositionen er harmonisk

Romantisk litteratur har typisk en harmonisk form, hvor der er klar sammenhæng mellem tekstens forskellige dele. Den harmoniske komposition skal spejle den guddommelige sammenhæng, romantikerne ser i verden omkring dem.

I et romantisk digt kan det betyde, at der er et fast rimmønster i flere eller alle strofer. I en romantisk roman kan harmonien skabes ved en lukket og lykkelig slutning, der løser alle konflikter, lader hovedpersonen finde sin rette plads i samfundet og bringer verden tilbage i balance.

Handlingen følger kontraktmodellen (hjem-ude-hjem)

Mange af romantikkens fortællinger er bygget op efter kontraktmodellen. Kontraktmodellens forløb kaldes også hjem-ude-hjem eller hjemme-ude-hjem. Den har som regel de fire følgende punkter:

  • Hjem. Hovedpersonen lever efter de faste og klare ordensregler, der gælder i hjemmet. Hovedpersonen overholder hjemmets kontrakt.
  • Kontraktbrud. Hovedpersonen bryder kontrakten med hjemmet og rejser derfra, enten konkret eller i overført forstand.
  • Ude. Hovedpersonen rejser ud på en form for dannelsesrejse. Her udsættes hovedpersonen for en række prøvelser, der udvikler personen.
  • Hjem. Hovedpersonen vender hjem igen som et nyt og dannet menneske. Personen kan nu skabe sig et hjem med en ny orden.

Romantikkens forfattere vælger denne opbygning, fordi den understøtter tidens dannelsestanke. Dannelsestanken er en forestilling om, at alle mennesker kan finde deres identitet og plads i verden, hvis de arbejder på at udvikle sig. Det kan de bl.a. gøre ved at læse litteratur, overvinde modstand og møde nye mennesker.

Læs mere om kontraktmodellen. Læs mere om dannelsestanken.

Perspektivet er subjektivt 

Romantiske tekster er kendetegnet ved at være skrevet fra et subjektivt, dvs. personligt, perspektiv. Det betyder, at mange tekster giver indblik ...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind