Billedsprog

"Indvielsen" anvender en del metaforer

”Indvielsen” indeholder en del metaforer. Vi finder en metafor i første strofes femte vers, hvor solen går ned ved at hælde sig ind til ”Havets Bryst”. Kildeområdet eller billedleddet er et menneskeligt, formentlig kvindeligt, bryst, mens målområdet eller realleddet er havets overflade, som solen går ned under i horisonten. Metaforen fremstiller solnedgangen på en lettere erotisk måde. 

Vi kan finde flere metaforer, der på lignende vis giver situationen en erotisk klang. I strofe 2 finder vi eksempelvis metaforer, der har deres kildeområde i ild og flammer, såsom ”et brændende Kys” og ”det luende Hav”. Kysset er brændende i den forstand, at det gør jegets trang og længsel endnu stærkere. Havet er ”luende” eller flammende, fordi solen er ved at gå ned, men vi kan også tolke ilden som et symbol på jegets stærke drift mod enhed og harmoni. Jeg har et ”brændende” ønske om at opleve en enhed mellem idé- og fænomenverden. Ildmetaforerne bliver brugt til at understrege følelsernes og ønskernes intensitet. 

Længslen bliver kortvarigt opfyldt i strofe 3, men i strofe 4 er jeget tilbage i fænomenverdenen, som bliver beskrevet gennem en metafor:

Dog blev fra nu for Tanke og Trang
                Jorden et Fængsel

Jorden er et fængsel, der fasthold...