Fortolkning, tema og budskab
- Det lyriske jeg længes efter at forene det åndelige og det jordiske
- ”Indvielsen” bliver typisk fortolket som et dualistisk digt
- Digtet kan også fortolkes universalromantisk
- Hovedtemaerne i digtet er længsel, splittelse og kunstnerisk skabelse
- Budskabet er, at det er vanskeligt at forene det åndelige og materielle
Det lyriske jeg længes efter at forene det åndelige og det jordiske
”Indvielsen” er et digt om længsel. Længslen er dog hverken rettet mod en kvinde, en mand eller et andet typisk kærlighedsobjekt. Den er mere abstrakt. Digtet handler nemlig om det lyriske jegs længsel efter en ”anden Natur” – en åndelig natur. Jeget længes efter idéverdenen, som den hedder i Platons filosofi.
I digtets begyndelse føler det lyriske jeg en uhåndgribelig længsel. Han er endnu ikke klar over længslens genstand, men situationen antyder, at han længes efter at få himlen ned på jorden. Han længes med andre ord efter at forene idéverden og fænomenverden. Han stirrer nemlig på den blanke havoverflade, som vi kan forestille os må spejle himlen:
Jeg sad paa Pynten ved Sundets Bred,
Himlene smilte,
Og saae med Længsel i Dybet ned,
Bölgerne hvilte,
Da han stirrer ned på havet, ser han himlen spejle sig. Situationen er et konkret billede på den enhed, han på et mere abstrakt plan længes efter. Han længes efter at se den åndelige verden (himlen) træde frem i den fysiske eller materielle verden (jorden og havet).
Den slags indsigt er det de færreste, der formår at opnå. I romantikkens verdensopfattelse er den forbeholdt geniet. Det romantiske geni er et særligt følsomt og intuitivt menneske, der ofte beskæftiger sig med litteratur eller kunst.
Det lyriske jeg i ”Indvielsen” fremstiller netop sig selv som et romantisk geni. Det bliver tydeligt, da han bliver indviet i digtekunstens hemmeligheder af en muse i strofe 2:
Og brat fra Skyerne Strengeleeg
Anelsen vakte,
I Aftenröde Musen nedsteeg,
Harpen mig rakte,
Og r...