Komposition og genre

Den ydre komposition har en fast form

“Indvielsen” af Schack von Staffeldt er kendetegnet af en fast form. Helt konkret kommer det til udtryk ved, at digtets fire strofer indeholder den samme længde vers, det samme rimmønster og den samme rytme. Dette giver digtet et regelmæssigt udseende, hvilket er typisk for ældre digte. 

Vi kan dog også læse ekstra betydning ind i formen, idet den faste form afspejler jegets skiftende stemninger. I første halvdel af “Indvielsen” giver den regelmæssige form digtet et harmonisk udtryk. Dét stemmer overens med det lyriske jegs harmoniske naturoplevelse, hvor han fornemmer en enhed mellem naturen og sin egen ånd:

Et Hierte slog varmt og kiærligt i Alt,
I Alt mig vinked’ min egen Gestalt.

I den sidste strofe skifter jegets naturoplevelse dog karakter. Jorden føles pludselig som et fængsel, der forhindrer jeget i at forløse sin længsel efter den enhed, som han kort oplevede i strofe 3. Dermed ændres vores opfattelse af den faste form også: Den fastlåste form kan nu tolkes som et billede på det jordiske fængsel, som jeget ikke kan bryde ud af. 

Digtets skiftende stemninger præger den indre komposition

“Indvielsen” handler om et lyrisk jeg, der får en erkendelse og gennemgår en række sindsstemninger. Dermed afspejler digtets indre komposition et lineært og fremadskridende forløb, der viser en følelse...