Fortæller

Fortælleren skaber en sørgmodig stemning

Den alvidende tredjepersonsfortæller i ”Historien om en Moder” skaber en særlig sørgmodig stemning. Det ser vi i brugen af de mange triste ord: ”stakkels”, ”sørgmodig”, ”fattig”. Det er moderens fortvivlelse og desperation, som fortælleren sætter i centrum. Det ser vi også ved, at fortælleren gentagne gange lægger vægt på moderens gråd over tabet af barnet.

Fortælleren har desuden stor autoritet. Det virker, som om fortælleren har det fulde overblik og bestemmer, hvordan eventyret skal forløbe. Det ser vi i den trinvise udvikling i eventyret, hvor moderen skal gennemgå tre udfordringer for at nå frem til dødens drivhus. Fortælleren beskriver den udvikling så vi fornemmer, at handlingen har en meget klar retning.

Derudover har fortællerens alvidenhed den effekt, at der ikke er nogen løse ender eller ’huller’ i historien.  Fortælleren forklarer alt, hvad vi har brug for at vide, og eventyret slutter på en lukket måde. Der er ikke nogen tvivl om eventyrets slutning: ”Og hun bøiede sit Hoved ned i sit Skjød. Og Døden gik med hendes Barn ind i det ubekjendte Land”. Moderen bøjer af og accepterer sit barns skæbne. Og døden tager barnet med sig. Dermed kommer der en tydelig afklaring på eventyrets handling.

Der er brugt fortællerkommentarer til at varsle læseren

Fortælleren i ”Historien om en Moder” gør en enkelt gang brug af en kommentar. Det ser vi i beskrivelsen af huset på den anden side af søen:

og hun fløi i een Svingning til Kysten paa den anden Side, hvor der stod et milebredt, underligt Huus, man vidste ikke om det var et Bjerg med Skov og Huler, eller om det var tømret op, men den stakkels Moder kunde ikke see det, hun havde jo grædt sine Øine ud. 

Fortæll...