Komposition

Kaldes også opbygning.

Eventyret eksperimenterer med hjemme-ude-hjem-modellen

”Historien om en Moder” eksperimenterer med ”hjemme-ude-hjemme-modellen”. Historien begynder ét sted og slutter et andet. Moderen kommer ikke tilbage til huset, og hun får ikke sønnen igen. Sønnen bliver derimod ført videre til ”det ubekjendte Land”, dvs. et sted vi ikke kender og ikke kan få kendskab til.

På en måde kan vi alligevel sige, at sønnen kommer ”hjem” til sidst. Han ender med at blive ført videre af døden til paradisets have i det ubekendte land. I den forstand bliver han løst fra den sygdom og smerte, som han er fanget i på jorden. Han kommer ”hjem” i den forstand, at han kommer ”hjem til Gud”. Det stemmer overens med H.C. Andersens religiøse livsopfattelse. Livet på jorden er et midlertidigt stadie, mens livet i himlen er den endegyldige station. Himlen kan i den forstand fortolkes som den syge drengs rette hjem.

Virkning

Den eksperimentelle struktur bevirker, at vi ikke får en tydelig cirkelslutning på historien. Moderen og sønnen bliver ikke genforenet. Moderens rejse ender ikke med, at hun kommer hjem. Og så alligevel. Moderen når nemlig til accept af, at det er bedre, at døden tager sønnen med sig, end at hun skal leve videre med uvisheden om, hvorvidt barnet får det ene eller det andet liv, hvis det overlever.

I den forstand kommer sønnen ”hjem” til Gud, mens moderen når til den erkendelse, at det er hos Gud, sønnen har hjemme. I konkret forstand lever eventyret altså ikke op til hjemme-ude-hjem-modellen. I overført forstand kan vi dog godt sige, at eventyret efterlever modellen. Det gør, at historien opleves mere tvetydig end som så. Vi sk...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind